Værdiansættelse af community-aktivitet

Signe  Skov-Hansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 68.

Værdiansættelse af community-aktivitet

”Around the world and in all industries, managers are feeling the clock ticking faster and faster. Decisions have to be made quickly. Everything is in flux. There is too much information and no time to absorb it.”1

I denne situation er vi som forretningsfolk nødt til at finde på bedre måder at processere og absorbere information på. Et lovende bud på dette er en interaktion med communities via sociale teknologier. Hidtil har gode historier, anekdoter og cases der beskriver andres erfaringer stået som beslutningsgrundlag for virksomheders engagement i communities, men hvis yderligere udbredelse af community-baseret innovation skal sikres må vi tydeliggøre den værdi, der potentielt ligger i virksomheders interaktion med forskellige communities. Forretningsperspektivet stiller sig nemlig ikke tilfreds med en formodning om langsigtede og afledte effekter eller et bestemt antal likes. Der skal være begrundet tro på en øget indtjening eller en ændret adfærd blandt interessenterne. For at sikre allokering af ressourcer til at drive en indsats på fx online platforme eller sociale medier, må man blive bedre til at opgøre det forventede udbytte, så man kan lave sammenligninger og fokusere investeringerne dér, hvor de giver det bedste afkast. Sådanne opgørelser laves traditionelt i pengebeløb, men hvordan – hvis overhovedet – skal man foretage en monetization af de komplekse processer som foregår i communities i en tid, hvor økonomien og arbejdet i stigende grad bliver vidensbaseret og immaterielt, dvs. indebærer en meget stærkere, intellektuel, kulturel og symbolsk prægning af varerne og en informatisering af hele produktionscyklussen?2

For at kunne svare på dette må vi anerkende, at værdiskabelsen så at sige er blevet mere kvalitativ, social og dynamisk af karakter3, hvorfor kvantificeringer af fx trafik, likes eller kommentarer ikke kan stå alene. Vi må finde frem til nogle andre parametre at måle på – både før og efter en virksomheds community-tiltag. I forhold til denne opgave kan vi trække på eksisterende erfaringer og uddrage, hvem og hvad det er, virksomhederne bliver i stand til at organisere, når de engagerer sig i communities.

Fire community-typologier
Den community-baserede innovation vi oplever i samtiden kan siges at være funderet på forskellige meningsrum og vidensfællesskaber, som i interaktion med virksomheder skaber en social læring og forandring, som forskellige aktører kan høste værdi af. Hvad denne læring mere konkret kan angå og indeholde, vender vi tilbage til, når vi har set nærmere på fire relevante, men ganske forskellige arketypiske communities.4

Communities of Affinity (CoA) udgøres af slægtskaber mellem ligesindede kunder og brugere, som i stigende grad også fungerer som prosumers eller deltager i produsage, idet de løbende giver feedback vedrørende konkrete produkter og services. Det kan meget ofte være lead users eller dedikerede fans, som indgår i dialog, meningsudveksling og videndeling omkring nye (design) idéer, ønsker, smage, mode/trends og kundeoplevelser.

Communities of Practice (CoP) udgøres af aktører, inden for et bestemt domæne eller praksisfelt, som oplever det samme problem, hvilket de forsøger at løse. Aktørerne i disse praksisfællesskaber er over tid kommet til at ligne hinanden – fx med hensyn til diskurs/jargon, kultur, arbejdsform og brug af værktøjer – som følge af både direkte interaktion og det forhold, at de konkurrerer om de samme ressourcer og varetager lignende opgaver. Det er som regel eksperter/specialister på et specifikt område eller medarbejdere i bestemte teams eller afdelinger i en organisation.

Communities of Interest (CoI) udgøres af repræsentanter fra diverse CoP som på forskellig vis har fælles interesser. Det kan fx være aktører som bringes sammen i en projektorganisation, fordi de fra hver deres standpunkt og perspektiv kan bidrage til et givent mål. Branche- eller interesseorganisationer kan også anskues som CoI, og det samme kan standardiseringsudvalg og innovationskonsortier. CoI adskiller sig fra andre communities ved at være karakteriseret ved en høj grad af diversitet og

mangfoldighed som følge af forskellige baggrunde, fagligheder og erfaringer. Når man via internettet når ud til en sådan heterogen mængde, kan deltagerne også kaldes for et crowd.

Communities of Science (CoS) udgøres af forskere, fra diverse vidensinstitutioner, som løbende foretager grundforskning og udvikler ny teknologi. Medlemskabet til CoS er især bestemt af uddannelsesmæssig baggrund og institutionel tilknytning.

Disse beskrivelser af forskellige communities er ret generelle og enkelte forskere har da også forsøgt at udarbejde meget mere nuancerede typologier5. I deres rene form findes disse communities dog sandsynligvis kun teoretisk og virksomheder, der arbejder med communities vil derfor i praksis tappe ind i noget mere sammensatte grupper af interessenter. Den skitserede opdeling skal derfor blot ses som et analytisk redskab, der kan hjælpe os med at fokusere på, hvem og hvad det er virksomheder organiserer i forbindelse med community-baseret innovation, fordi det er herudfra vi kan forstå den potentielle værdi, som vi ønsker at finde på måder at opgøre og måle på.

------------------------------

1 Mendelson, Haim & Ziegler, Johannes (1999) "Survival of the Smartest: Managing Information for Rapid Action and World-Class Performance". John Wiley & Sons, Inc.
2 Høstaker, Roar (2004) ”Gabriel Tarde, postfordismen og det sosiales ontologi” Distinktion, Scandinavian Journal of Social Theory nr. 9.
3 Se artiklen Community-based innovation og værdiskabelse
4 Hafkesbrink, Joachim; Schroll, Markus (2011) "Innovation 3.0: embedding into community knowledge – collaborative organizational learning beyond open innovation", Journal of Innovation Economics No. 7, pp. 55-92.
5 Dubé,Line; Bourhis, Anne og Jacob, Réal (2006) ”Towards a Typology of Virtual Communities of Practice”, Interdisciplinary Journal of Information, Knowledge and Management. Volume 1.  

Læs hele artiklen i denne pdf: