Vaskesymboler

Charlotte  Fischer

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 35.

Vaskesymboler

Symboler til renholdelsesmærkning af tekstiler

I 2012 er der kommet flere ændrede symboler til brug i de små etiketter med vaskeanvisninger i tøjet.

Symbolerne findes i den internationale standard DS/EN ISO 3758: 2012, som også er europæisk og dansk standard. Her kan man også se, hvad symbolerne betyder, og hvordan de skal bruges altså principperne og retningslinierne for brugen af symbolerne. Standarden angiver dog ikke nogen krav til de maksimalt tilladte ændringer af tekstilvarer ved anviste renholdelsesbehandlinger.

I forhold til 2005-udgaven af standarden er der ændret symbol for ”ingen blegning”, og endvidere er der ændrede eller nye symboler for forskellige tørremåder. Kun tumblertørresymbolerne og liggetørresymbolet er uændrede.

Standarden DS/EN ISO 3758 : 2012 "Textiler - Symboler til renholdelsesmærkning / Textiles - Care labelling code using symbols" kan købes hos: Dansk Standard, tel.: 39 96 61 00 eller dssalg@ds.dk.

Symbolerne er gengivet i standarden, sådan som de skal se ud, når de trykkes i etiketter, brugsvejledninger og lignende.

Klik her for at hente alle symbolerne som individuelle gif-filer, i et zip-arkiv:  

Tekstillaboratoriet på Teknologisk Institut undersøger, hvordan tekstilvarer klarer renholdelsesbehandlinger. Det sker ved prøvning af relevante egenskaber, eksempelvis dimensionsændringer (krympning) og vaskeægthed. Tekstillaboratoriet kan også vejlede om hvilke renholdelsesbehandlinger, herunder vasketemperatur, der normalt anbefales, og vejlede om, hvad der normalt anses for acceptable ændringer, og om hvornår der skal gives informationer i form af supplerende tekster sammen med renholdelsessymbolerne. Kontaktperson i Tekstillaboratoriet: Charlotte Fischer, direkte tel.: 72 20 21 35, chf@teknologisk.dk

Vær opmærksom på særlige betingelser for brug af renholdelsessymbolerne. Læs her:

Care labelling symbolerne for vask, blegning, tumblertørring og strygning i den internationale standard ISO 3758:2012 er oprindeligt udviklet af organisationen Ginetex i Schweiz (International Association for Textile Care Labelling), der har indregistreret disse symboler  som varemærker i mange lande. Ginetex kræver, at der betales licens ved brug af symbolerne i lande, hvor de er indregistrerede. Danmark er i 2011 blevet Ginetex-medlemsland. Det er brancheorganisationen Dansk Mode & Textil i Herning, der har tilsluttet sig Ginetex-medlemskab. Det er dermed Dansk Mode & Textil, der yder vejledning om retten til at bruge symbolerne og licensbetalingen. Om disse forhold henvises til  kontaktpersoner hos Dansk Mode & Textil: Michael Hillmose, International chef, +45 9711 7294, mobil +45 2222 0408, mail: mhi@dmogt.dk.