Velfærdsteknologi: Utilstrækkelig udnyttelse af vækstpotentiale

Stig Yding Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 04.

Investeringer i velfærdsteknologiske løsninger - så som robotstøvsugere - er allerede hverdag i mange kommuner

Velfærdsteknologi: Utilstrækkelig udnyttelse af vækstpotentiale

Hvordan kan den offentlige sektor bidrage til innovation, vækst og jobskabelse? Det spørgsmål har Teknologisk Institut forsøgt at svare på i en ny analyse om kommuners arbejde med velfærdsteknologi. Et centralt budskab i analysen er, at hvis vækstpotentialet i velfærdsteknologi for alvor skal udnyttes, må kommunerne arbejde mere systematisk og strategisk med området i deres erhvervspolitik.

Investeringer i velfærdsteknologiske løsninger – såsom robotstøvsugere eller automatiske badekabiner – er allerede hverdag for mange kommuner. Og med god grund. Ud over at forbedre velfærden kan velfærdsteknologi skabe nye job og vækst i kommunerne.

Stadig langt i mål for kommunerne

I de færreste kommuner er indsatsen inden for velfærdsteknologi en aktiv del af erhvervspolitikken. Det viser resultaterne af et projekt, som Teknologisk Institut har gennemført for Forsknings- og Innovationsstyrelsen:

  • Kun hver femte kommune kobler sin velfærdsteknologiske indsats op på vækst- og erhvervspolitiske målsætninger
  • Kommunerne er stadig i en lærende proces
  • Kommunerne har brug for en øget professionalisering af samarbejdet med virksomhederne. Færre end 2 ud af 10 velfærdsteknologiske virksomheder kender til deres kommunes erhvervspolitik
  • Kommunerne har brug for et bedre prioriteringsgrundlag i forhold til investeringer i velfærdsteknologi - hvordan kan mål om velfærd forenes med vækst og jobskabelse?

Gode erfaringer at hente

Projektet viser dog også, at der er gode erfaringer at hente fra de kommuner, som gør det godt. Disse kommuner er kendetegnet ved at have:

  • En stærk strategisk orientering i forhold til velfærdsteknologi. Flere kommuner har tværgående strategier mellem erhvervssatsninger og velfærdsteknologi. Fx Københavns Kommune, der arbejder med vækst og velfærd som en del af den overordnede ”Københavner-fortælling” eller Aalborg Kommune, der har velfærdsteknologi som en styrkeposition i sin erhvervspolitiske strategi.
  • En stærk forvaltningsmæssig forankring af indsatsen inden for velfærdsteknologi. Nogle kommuner har etableret særlige enheder i forvaltningen, der arbejder med velfærdsteknologi og samarbejde til virksomheder. Fx Odense Kommune og Københavns Kommune. Andre kommuner har afsat midler i særlige puljer til at understøtte udviklingen af samarbejde og projekter inden for velfærdsteknologi – fx Varde Kommune.
  • Et godt samarbejde med erhvervslivet. Eksempelvis gennem en systematisk videnopbygning om de lokale virksomheder inden for velfærdsteknologi. Fx Esbjerg Kommune.
  • Stor fokus på medarbejdere og opbygning af deres kompetencer inden for velfærdsteknologi. Flere kommuner forsøger aktivt at fremme innovationskultur blandt kommunens medarbejdere, fx Holbæk Kommune. Varde Kommune har ansat en forsker fra et universitet, der skal understøtte kommunens evne til at forstå og anvende nye teknologier og samarbejde med virksomhederne.

Kommunernes strategier og erhvervsfokus inden for velfærdsteknologi

Kommunernes strategier og erhvervsfokus inden for velfærdsteknologi

Kilde: Teknologisk Institut, 2012