Viden om Slagteri og Forædling Nr. 1 - Optimeret organudtagning ved kreaturslagtning

Susanne  Støier

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 18.

Viden om Slagteri og Forædling Nr. 1 - Optimeret organudtagning ved kreaturslagtning

Optimeret organudtagning ved kreaturslagtning

Slagtekrop OkseKan mellemgulv friskæres og udtages i den samme arbejdsproces som mave-tarmsæt og plucks? En forundersøgelse på Danish Meat Research Institute viser at mellemgulv, mave-tarmsæt og plucks måske med fordel kan tages ud i ét stykke. Arbejdsprocessen kan optimeres, fordi det ikke længere er to, men kun én arbejdsgang. Det kan betyde højere fødevaresikkerhed, færre tunge løft for slagterimedarbejderne og muligvis en mindre mandskabsbesparelse.

Bedre slagtehygiejne øger fødevaresikkerheden
Organudtagning udføres sædvanligvis over to arbejdsgange, hvor mave-tarmsæt udtages og dernæst udtages plucks. Med den nye metode kan mellemgulv, mave-tarmsæt og plucks tages ud i ét stykke, i én arbejdsgang.

Fordelene ved ny metode

  • Bakterievækst i bugen under resterne af det løsthængende mellemgulv elimineres.
  • Risikoen for forurening med vomindhold nedsættes betydeligt.
  • Risikoen for at perforere mave eller tarm, når sammengroninger rives i stykker, minimeres hvis støtteplade anvendes.
  • Tunge løft og træk når mave/tarmsæt skal i tarmbakke kan reduceres.

En eventuel mandskabsbesparelse vil være slagteriafhængig.

Den traditionelle udtagning af plucks betyder, at mellemgulvet ofte efterlades inde i bugen, hængende ned af brysthulens sider. Her kan der nemt opstå fugt og gode vækstbetingelser for bakterier, og området er ofte det første sted, hvor slimdannelse observeres. Med den nye metode fjernes mellemgulv samtidig med plucks, hvorved problemet med slimdannelse kan elimineres og hygiejnen forbedres.

Ved at anvende en støtteplade, der begrænser mave-tarmsættets frie fald, når bugen åbnes, minimeres risikoen for at sammengroninger rives i stykker og at mave eller tarme perforeres. Den nye metode øger fødevaresikkerheden, fordi risikoen for at vomindhold eller gødning forurener kødet reduceres.

Den traditionelle metode indebærer, at det fristødte spiserør trækkes op gennem mellemgulvet. Det indebærer en risiko for forurening af halskød samt bug og brysthule med vomindhold, hvis ikke spiserøret er forsvarligt lukket. Ved at udtage mellemgulv, mave/tarmsæt og plucks i et stykke fjernes spiserøret samtidig, uden at det skal trækkes op gennem mellemgulvet. Det betyder, at risikoen for forurening af halskød, bryst- og bughule med vomindhold nedsættes betydeligt.

Mindre fysisk belastende at slagte
Udtagning af mave-tarmsættet kan medføre tunge træk og løft. I den nye metode anvendes en støtteplade, som begrænser mave-tarmsættets frie fald, når bugen åbnes. Det kontrollerede fremfald af mave-tarmsættet betyder, at tunge løft og træk kan reduceres.

Besparelse
Umiddelbart kan det ikke afgøres, om der kan opnås en væsentlig tidsbesparelse ved at udtage mave-tarmsæt, mellemgulv og plucks i én arbejdsproces. Det skyldes, at arbejdsfunktionerne er forskellige fra slagteri til slagteri.

Imidlertid vil der også være omkostninger ved den nye metode, som skal vejes op imod fordelene. For at vurdere om metoden er rentabel i praksis, bør der udføres flere undersøgelser under driftsforhold.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Vinnie Helle Rasmussen, vhr@teknologisk.dk.

oksemellemgulv_brysthule

Slagtekrop hvor meget af mellemgulvet er efterladt i brysthulen.

Oksemellemgulv1Oksemellemgulv

Slagtekrop med ganske lidt mellemgulv efterladt i brysthulen. Mellemgulv er udtaget sammen med pluck

 

Viden om Slagteri og Forædling Nr. 1 - udgivet 2009