Viden om Slagteri og Forædling Nr. 1 - Undgå rapsolie i svinefoder

Susanne  Støier

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202718

Viden om Slagteri og Forædling Nr. 1 - Undgå rapsolie i svinefoder

Undgå rapsolie i svinefoder

Der findes i dag forskellige vegetabilske fedtkilder som alternativ til svinefedt i foderet til grise. Det skyldes, at kontraktproduktioner kan stille krav om, at grisene ikke må være fodrede med animalsk fedt og at udbuddet af svinefedt er reduceret væsentligt på grund af skærpede krav til kvaliteten, når fedtet skal anvendes i svinefoder.

Der er mange vegetabilske fedtkilder at vælge imellem: rapsolie, palmeolie, kokosolie, sojaolie og restprodukter fra industrien, men de er ikke alle lige egnede, når der både skal tages hensyn til grisenes ernæring og kvaliteten af svinekødsprodukterne.

Slagteriernes Forskningsinstitut og Dansk Svine Produktion har undersøgt konsekvenserne af at erstatte svinefedt i svinefoder med forskellige vegetabilske fedtkilder.

Ringere udbytte og længere procestid med rapsolie
Forarbejdningsudbytterne af streaky bacon og kogt skinke bliver henholdsvis 2,3 % og 0,8 % lavere ved fodring med rapsolie. Fodring med palmeolie og palmeolie/PFAD (palmefedtsyredestillat) giver ikke lavere udbytter end ved fodring med svinefedt.

Ved fremstilling af spegepølser forlænges tørretiden med omkring 30 %, hvis råvarerne stammer fra svin fodret med rapsolie. Årsagen er, at det mere umættede og dermed mere letflydende fedt trænger ud på pølsernes overflade (de ’sveder’) og forhindrer vandfordampningen. Konsistensen af de færdige pølser er desuden blødere pga. det blødere fedt.

Fodring med palmeolie og palmeolie/PFAD medfører også blødere spegepølser, men tørretiden er ikke længere end ved fodring med svinefedt.

Spisekvaliteten af kødprodukter påvirkes
De fremstillede produkter er også testet af et hold trænede smagsdommere og her viser det sig, at dommerne kan adskille spegepølser fremstillet af råvarer fra grise fodret med henholdsvis svinefedt, rapsolie, palmeolie og en blanding af palmeolie og PFAD.

Desuden kan dommerne kende forskel på kogt skinke fremstillet af råvarer fra grise fodret med svinefedt og palmeolie/PFAD-blandingen. Her peger dommerne på, at især konsistensen er forskellig. Fodring med rapsolie medfører anderledes smag og konsistens af leverpostej end fodring med svinefedt. Der er ikke forskelle i spisekvaliteten af bacon.

Uden betydning i fersk kød
I fersk kød har det ingen betydning, hvilken foderfedtkilde, der er anvendt. Stegte koteletter og ribbenssteg er bedømt af trænede smagsdommere, inkl. sprødheden af ribbensstegens svær, og langt de fleste egenskaber bliver ikke påvirket af valget af fedtkilde i foderet.

Kun fodring med palmeolieprodukter medfører en anelse mere saftighed og syrlig smag i koteletterne. Der er ingen effekter på ribbenssteg.

Grisen er, hvad den spiser
Generelt afspejles valget af foderfedtkilde tydeligt i fedtsyre­sammen­sætningen i grisens spæk og kød. Meget umættede fedtkilder som raps- og sojaolie medfører mere umættet og blødere fedt i slagtekroppen. Palmeolie derimod minder mere om svinefedt med hensyn til fedtsyresammensætning, og fedtkvaliteten i slagtekroppen påvirkes derfor mindre.

Figur 1 viser fedtsyresammensætningen i svinespæk ved tilsætning af henholdsvis svinefedt, rapsolie, palmeolie og en blanding af palmeolie og PFAD til foderet. I alle fire tilfælde udgør fedtkilden 3 pct. af foderet, hvilket er noget over det niveau, der i dag anvendes. Fedtsyresammensætningen i det intramuskulære fedt påvirkes også af fedtet i foderet, men ikke i lige så høj grad som spækket.

Fedtsyresammensætning i spæk ved 3 pct.

Figur 1. Fedtsyresammensætning i spæk ved 3 pct. tilsætning af forskellige fedtkilder til slagtesvinefoder.

Sojaolie også et alternativ
I den sidste del af projektet blev endnu en alternativ fedtkilde afprøvet – nemlig sojaolie. I modsætning til de første forsøg blev der anvendt forskellige mængder af denne olie i foderet – 0, 1 og 2 %. Det viste sig, at mængden af fedtkilden har betydning for fedtsyre­sammensætningen i svinespækket (se figur 2).

Fedtsyresammensætning i spæk ved tilsætning af forskellige mængder sojaolie

Figur 2. Fedtsyresammensætning i spæk ved tilsætning af forskellige mængder sojaolie til svinefoder.

Sojaolie er meget umættet, og det var derfor ventet, at kødprodukter fremstillet af råvarer fra grise fodret med sojaolie ville være mere udsat for oxidation (harskning).

Der blev fremstillet koteletter og kogt skinke, som blev testet for kemisk oxidation. Længere lagringstid medfører mere oxidation af koteletterne, mens mængden af sojaolie i foderet er uden betydning både i koteletter og skinke.

Både koteletter og skinke er bedømt sensorisk. Pakkemetode (med eller uden ilt) og lagringstid (køl eller frost) har betydning for de stegte koteletters spisekvalitet, men mængden af tilsat sojaolie til foderet har overraskende næsten ingen betydning. Dog medfører 2 % sojaolie i foderet lidt hårdere koteletter.

Svindet i forbindelse med at skære skinken i skiver er ca. 1 % procent større ved fodring med 1 og 2 % sojaolie. Til gengæld er sprøjtetilvæksten så meget større, at de totale udbytter ikke bliver påvirket.

Viden om Slagteri og Forædling Nr. 1  - udgivet 2007