Viden om Slagteri og Forædling Nr. 2

Susanne  Støier

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202718

Viden om Slagteri og Forædling Nr. 2

Robotter kan med fordel udbene kreaturslagtekroppe
Kan det betale sig at lade robotter overtage noget af det hårde udbeningsarbejde? Og er det teknisk muligt? Danish Meat Research Institute kommer med anbefalinger til, hvilke delstykker på kreaturslagtekroppen der er flest fordele ved at udbene med robotter.

Optimal holdbarhed af lever og hjerte fra svin
Tonsvis af svinelever går dagligt til fremstilling af leverpostej til de danske madpakker og en del havner i supermarkedernes kølediske – detailpakket ved siden af rensede svinehjerter. Uanset om de spiselige biprodukter skal benyttes som ingredienser eller skal pakkes til konsum, så er håndteringen af de ferske råvarer på slagterierne højt prioriteret for at fødevaresikkerheden er optimal.

Den nye AutoFOM DK sikrer mere præcis kødprocentmåling og sortering
Nye kødprocent-beregninger er i drift på de danske slagterier. Alle klassificeringsanlæg er rekalibreret. Senest har den nye AutoFOM DK fået grønt lys fra Klassificeringskontrollen. Danish Meat Research Institute har gennemført kalibreringsprojektet, der slutter af med implementeringen af AutoFOM DK – som kronen på værket. Det nye udstyr er et flot resultat, ikke mindst i kraft af et bredt samarbejde.

CT-skanning på svineslagteriet – kun fantasien sætter grænser
Kan én mand fjernstyre 20 udbeningsrobotter i fremtiden? Kan sælgeren vise sine kunder kødudskæringer i 3D? Kan køber og sælger sammen udvikle nye produkter on-site via et virtuelt produktkatalog? Kan der på slagtekæden tages ét 3D-billede af hver slagtekrop, som danner grundlag for at udnytte råvaren optimalt?

Millimeterpræcis afsværing af svinekamme med robot
Er flæskestegen altid med svær på? Nej, på svinekamme til eksport er svær og fedtlag – også kaldet spæk - tit skåret af. Og det afskårne spæk går for eksempel til produktion af pølser. Danish Meat Research Institute udvikler en ny robot, der skærer spækket af, så udbyttet er optimalt og der hverken er for lidt eller for meget spæk på svinekammen. Projektet har fået tilskud fra FødevareErhverv.

Undgå misfarvning ved vakuum- og skinpakning
Kødets farve er en af de vigtigste kvalitetsegenskaber for salg af oksekød. Afviger farven af vakuum- og skinpakket kød fra den velkendte violette, opleves kødet som gammelt og er svært at sælge. Danish Meat Research Institute har anbefalinger til at undgå misfarvning af kød.

 

Viden om Slagteri og Forædling Nr. 2 - udgivet 2009