Viden om Slagteri og Forædling Nr. 4 - Fra kødaffald til sundere lakseopdræt

Susanne  Støier

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 18.

Viden om Slagteri og Forædling Nr. 4 - Fra kødaffald til sundere lakseopdræt

Fra kødaffald til sundere lakseopdræt

Af Carsten Gydahl-Jensen

Laks fra opdræt kan få et sundere liv, takket være genanvendelse af proteiner fra slagtedyr. Nye forsøg viser, at kødaffaldet fra slagterierne kan blive til værdifuldt fiskefoder.

LakseopdrætI Norge opdrættes især laks, så forbrugerne kan få velsmagende og sunde fisk på bordet. Fiskeriforskning (Nofima) i Bergen har vist at et øget indhold af aminosyren hydroxyprolin i fiskefoder får laksen til hurtigere at vokse sig større og gør den mere robust.

 

Nye forsøg på Danish Meat Research Institute og DAKA viser, at i stedet for at destruere gode proteiner fra f.eks. slagteriernes biprodukter, så er der potentiale for at forbedre fiskefoderet, fordi biprodukterne har et højt indhold af hydroxyprolin. Det kan blive til gavn både for kødindustrien, der slipper for de stigende udgifter til bortskaffelse og for fiskeindustrien, der får sundere fisk.

 

Kogalskab gav omlægning i produktionen
Som et led i at udrydde kogalskab har man sideløbende med en række andre tiltag forbudt fodring med animalske proteiner til produktionsdyr. Kogalskab skyldes nemlig et protein, nærmere betegnet et prion. Størrelsen af dette prion er ca. 30.000 Dalton (Da er en vægtenhed). Tidligere blev de udmærkede proteiner fra slagteriernes biprodukter genanvendt i foder, men som følge af det generelle forbud mod anvendelse af animalske proteiner til foder, har branchen ledt efter alternative måder at genanvende proteinerne. Da forordningen for biprodukter tillader at genanvende de mindste proteiner (< 10.000 Da), fordi de ikke udgør nogen risiko for overførsel af sygdomme, udføres der undersøgelser for at finde metoder til at ”klippe” de store proteiner (>10.000 Da) op i mindre proteiner. Dette gøres blandt andet ved hydrolyse.

 

Enzymer findeler proteinerne
Metoden til udvinding af proteiner sker ved hydrolyse af limvand. Limvand er en væske, der bliver frasepareret i et af trinnene i fremstilling af kød- og benmel. Limvandet indeholder 7-10% protein og er allerede opvarmet i vådpresseprocessen (se figur 1). Proteiner større end 10.000 Da findeles ved hydrolyse, hvor enzymer ”klipper” proteinerne i mindre stykker, så de bliver mindre end 10.000 Da. Enzymerne arbejder mest effektivt, hvis pH og temperatur justeres til det optimale. Det er imidlertid ikke alle proteiner, som kan nedbrydes og derfor filtreres væsken, hvorved de store proteiner ender i et koncentrat og de ønskede proteiner i et filtrat. Membranfiltreringen kræver at det meste fedt er fjernet og derfor er centrifugeret limvand fra kød- og benmelsprocessen en egnet råvare.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Claus Mosby Jespersen cmj@teknologisk.dk

 

Hydrolyse af limvand

Hydrolyse2

På billedet ses en reaktor til hydrolyse indeholder affedtet limvand tilsat enzym.

Forsøgene blev udført på DAKAs pilot plant. I forsøget var formålet var at optimere brugen af enzymet Protamex, så fraktionen med en størrelse mindre end 10.000 Da blev forøget. Enzymet blev anvendt i en koncentration på 0,05%. Enzymet fik lov at virke i enten 0,5 eller 1,0 time. I forsøg 2 virkede enzymet i 1 time, men koncentratet blev hydrolyseret endnu engang.

Hydrolyse er en kemisk reaktion eller proces, hvor et molekyle reagerer med vand og bliver opdelt i mindre molekyler. Hydrolaser er enzymer, der kan katalysere processerne i hydrolysen, så opdelingen af molekylerne kan forløbe mere effektivt.

 

Ny viden om slagteri og forædling nr 4 - udgivet 2009