Viden om Slagteri og Forædling Nr. 5 - Klor eller syre lige godt til rengøring

Susanne  Støier

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202718

Viden om Slagteri og Forædling Nr. 5 - Klor eller syre lige godt til rengøring

Klor eller syre lige godt til rengøring

Der er tendens til at opfatte syrerengøring som mere effektiv end alkalisk rengøring med klor. Nu viser en statistisk analyse af et omfattende datamateriale fra tre danske slagterier, at syre eller klor er lige godt til at slå bakterier ihjel med.

Traditionel rengøring
Det er almindelig praksis, at der i ugeprogrammet for rengøring indgår fire dage med alkalisk rengøring og en dag med syrerengøring. Ugentlig syrerengøring er påkrævet for at fjerne kalkbelægninger fra udstyrsoverflader.

Syreholdige desinfektionsmidler anvendes ikke hver dag, fordi syre ødelægger mange plastmaterialer og har en korrosiv effekt på udstyr, der ikke er af rustfrit stål.

De indvendige bygningskonstruktioner på mange slagterier er af ældre dato og tåler ikke syre. Der er derfor også risiko for, at syremidler opløser beton og fuger mellem fliser på vægge og i gulve.

Ingen statistisk forskel
Statistisk analyse af data fra 4942 rengøringsprøver fra tre slagterier viser, at der ingen åbenlys forskel er mellem klor og syre på drab af bakterier. Almindelig rengøringspraksis med én ugentlig syrerengøring og fire dage med klorrengøring vil dermed ikke blive forbedret af at øge frekvensen for syrerengøring.

På de tre slagterier er der anvendt hypokloritholdige desinfektionsmidler i forbindelse med den alkaliske rengøring. I syrerengøringen indgår desinfektionsmidler med hydrogenperoxid, eddikesyre, pereddikesyre og i nogle tilfælde også svovlsyre.

Resutatet stemmer godt overens med videnskabelig litteratur på området, som viser, at desinfektionsmidler med klor eller pereddikesyre dræber Gram-positive og Gram-negative bakterier lige godt. Derimod er der forskel, når det handler om sporer. Her er pereddikesyre mere effektiv end klor.

Prøverne er fordelt på slagterierne, som vist i tabel 1.

 

Slagteri

TotalDesinfektionsmiddel

Klor

SyreKlorSyre
A47638690
B25112027484
C19551642313
Samlede data49424055887

Tabel 1.  Antal bakteriologiske prøver udtaget på tre slagterier.

På slagteri A er prøver udtaget efter svabermetoden, mens der på slagterierne B og C er anvendt Hygicult kontaktplader. Aerobt kimtal v. 20°C er bestemt.

Uanset hvordan prøverne er udtaget, er de bedømt som acceptable eller uacceptable udfra kriterierne:     

  • acceptabel rengøring :        færre end 10 bakterier pr. cm2
  • uacceptabel rengøring:       flere end 10 bakterier pr. cm2

Den procentvise fordeling af prøver med acceptable henholdsvis uacceptable kimtalsniveauer fremgår af figur 1. Alkalisk_syre_rengøring

Figur 1.  Fordeling af prøver med acceptable hhv. uacceptable niveauer af total kim efter alkalisk- eller syrerengøring.

Løse eller bundne bakterier
På slagteri A er et større antal prøver med uacceptable kimtal end på slagterierne B og C. Forskellen i antallet af uacceptable prøver er ikke nødvendigvis et udtryk for forskel i rengøringsstandard.

Hygicult-metoden, som er anvendt på slagteri B og C, påviser ’løse’ bakterier på overflader, men påviser ikke biofilmbundne bakterier i samme grad som svabermetoden. På slagteri A er anvendt en svabermetode, der påviser både ’løse’ bakterier og bakterier i biofilm. Det vil uvilkårligt resultere i flere prøver med uacceptable kimtalsniveauer.

 

Viden om Slagteri og Forædling Nr. 5 - udgivet 2007