Viden om Slagteri og Forædling Nr. 5 - Styr på grisene i slagteriets folde

Susanne  Støier

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202718

Viden om Slagteri og Forædling Nr. 5 - Styr på grisene i slagteriets folde

Styr på grisene i slagteriets folde

Alle danske grise skal tatoveres med et nummer på hver skinke, før de sendes til slagtning. Det er et krav fra myndighederne for at sikre, at dyrene kan spores tilbage til landmanden i tilfælde af problemer med produktsikkerheden.

SvinestaldI praksis betyder det, at alle grisene skal have to slag med en såkaldt stempelhammer – et slag på hver skinke. Det er et arbejde, der på landsplan koster svineproducenterne 100 mandeår om året. Samtidig er det ubehageligt for grisene, der hopper og giver et hyl.

En ny metode, hvor grisene inddrives i grupper, betyder at slagterierne i fremtiden kan holde styr på grisene, uden at de er blevet tatoveret. Metoden er udviklet af Slagteriernes Forskningsinstitut og er testet på et af Danish Crowns slagterier.

- Danish Crowns slagteri i Esbjerg har prøvekørt det nye system i to år. Medarbejderne har indøvet arbejdsmetoder og udstyret har vist, at det virker. Nu mangler der bare finjusteringer og en formel afslutning på projektet, siger Carsten Damgaard, projektleder på Danish Meat Research Institute.

Grise i grupper
Den nye metode tager udgangspunkt i, at stadigt flere svineproduktioner er så store, at de kan fylde en hel lastvogn med grise til slagteriet. Her drives grisene ind i grupper fra samme vogn og dermed fra samme landmand.

På slagteriet i Esbjerg er det i dag ca. halvdelen af grisene, som leveres i hele vognlæs fra samme landmand. Et tal, der forventes at stige, i takt med at svineproduktionerne bliver færre men større.

Systemet kan også anvendes, når alle grisene på et enkelt vogndæk er fra samme landmand. Så bliver andelen af grise, der ikke skal tatoveres, endnu højere. I dag leveres 77 % af grisene til slagteriet i Esbjerg i grupper på over 60 grise fra samme landmand, og 60 grise svarer til størrelsen på et dæk, som der findes to eller tre af på hver vogn.

Slagterierne får overblik
Når grisene systematisk bliver ført gennem foldanlægget i grupper, og det er koblet sammen med slagteriets datasystem, giver det mulighed for et præcist overblik.

- Slagteriet har et skærmbillede, som viser hvilke leverandører, der har grise i de forskellige folde. Foldene kan tømmes enkeltvis, og staldpersonalet kan hele tiden se, hvilke folde, der er ledige, og hvilke, som er fyldte. Når nye lastbiler ankommer, kan grisene dirigeres hen til de rigtige folde. Det er ligesom et lagerstyringssystem, forklarer Carsten Damgaard.

Hvis flere slagterier i fremtiden anvender systemet, kan det også komme vognmændene til gavn. De kan for eksempel blive dirigeret hen til dét slagteri, hvor der er flest ledige folde på det forventede ankomsttidspunkt.

Afventer myndighederne
Indtil nu har systemet været testet med tatoverede grise. For at få det fulde udbytte og lette landmændene fra at tatovere samt fjerne ubehaget hos grisene, skal de veterinære myndigheder godkende metoden. Fødevarestyrelsen har besøgt slagteriet i Esbjerg og bedømt metoden, som de umiddelbart finder fornuftig.

- Vi arbejder nu på at få den første dispensation for en stor svineproduktion, som kan begynde at levere utatoverede grise. Vi skal finde ud af, hvilken dokumentation, myndighederne kræver. Det er svært at sige, hvor lang tid der går, men den første dispensation er et klart succesmål i projektet, slutter Carsten Damgaard.

 

FAKTA – Batchvis indtransport

Lastbilerne kører op til aflæsningsrampen på slagteriet, og chaufføren indtaster køresedlen med leverandørnummer på en skærm. Det lukker op for den rigtige låge, mens de andre forbliver låste. Flere lastbiler kan derfor ikke læsse af samtidig.

Grisene inddrives og opstaldes i grupper af 15, og hver gang staldmedarbejderen lukker en fold-låge aktiverer han en føler, så systemet ved, hvilken gruppe af grise, der er i hver fold.

Når en fold tømmes, kører en drivlåge med gruppen op til bedøveren, og med lågen følger information om, hvilken gruppe grise, det er. Gruppen deles i to, så syv-otte grise ad gangen bliver ledt ind i gondolen til kuldioxid–anlægget.

En skanner tjekker, at båndet til de bedøvede grise er tømt for den forrige gruppe, før en ny gruppe grise kommer ud. Gruppens data overføres til radiobrikker i de stikkæder, grisene hænges op på.

I hårstøderen, hvor grisene ikke er på stikkæden, bruges slagtekædens taktslag til at beregne, hvor grisene er. Her er der 0,03% risiko for, at grise fra to forskellige lastbiler overhaler hinanden.

Efter hårstøderen hænges grisene op på hængejern, som entydigt identificerer grisene gennem resten af slagtegangen.

Viden om Slagteri og Forædling Nr. 5 - udgivet 2007