Virksomheder bidrager til teknologiløft i uddannelser

Eva-Carina  Nørskov

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202396

Med Industri 4.0 bliver avanceret automation og digitalisering introduceret på helt nye måder i raketfart. Dermed bliver erhvervsuddannelserne udfordret, og det samme bliver adgangen til kvalificeret arbejdskraft.

Virksomheder bidrager til teknologiløft i uddannelser

Med Industri 4.0 bliver avanceret automation og digitalisering introduceret på helt nye måder i raketfart. Dermed bliver erhvervsuddannelserne udfordret, og det samme bliver adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Erfaringer viser, at virksomheder kan bidrage til et teknologiløft i erhvervsuddannelserne.

Teknologiudviklingen går i øjeblikket stærkt. Og dansk erhvervsliv bliver fremover kun konkurrencedygtigt ved at være i stand til at gennemføre strukturelle ændringer inden for produktion og service.

Især avanceret automation og digitalisering – også omtalt som den 4. industrielle revolution – kan føre til helt nye måder at producere på, til nye services med en højere produktivitet og ressourceeffektivitet og formentlig også til helt nye forretningsmodeller.

Danske virksomheder står over for at udnytte disse teknologiske og forretningsmæssige muligheder. Men kan medarbejderne – de faglærte og ufaglærte – følge med? Har de den nødvendige viden og de rette færdigheder til at udnytte de nye og stadig mere komplekse (produktions-) platforme?

Et løft af erhvervsuddannelserne kan afhjælpe denne udfordring. Men det forudsætter, at lærerne fagligt kvalificeres og kender de nye teknologier inden for den branche, hvor de tilbyder (efter)uddannelse.

Hvis ikke det sker, kan erhvervsuddannelserne komme til at uddanne til gårsdagens teknologi.

I projektet Kortere virksomhedsforløb - en vej til opkvalificering af erhvervsskolelærere, som Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme deltog i sammen med Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) og Professionshøjskolen Metropol, afprøvede over 100 lærere, projektledere og skoleledere fra 21 skoler forskellige modeller for at indgå i kortere forløb på virksomheder.

Der var tale om forløb, hvor lærerne enten observerede arbejdsopgaver eller processer på en virksomhed, eller hvor de fik lejlighed til at indgå aktivt som ‘elev’ eller ‘føl’ i produktionen.

Lærerne har således udfordret de kendte måder at indgå i samarbejde med virksomheder på, og med viden og erfaringer fra forløbene har de udviklet og opdateret undervisningen.

Projektets overordnede positive erfaringer viser, at ved at styrke samarbejdet mellem virksomheder og erhvervsuddannelser, kan uddannelsernes indhold løftes.

Det betyder en bedre kobling mellem teori og praksis, og at eleverne – via lærerne – bliver bedre opdateret på den nyeste udvikling og teknologi inden for deres branche.

Dette er en afgørende forudsætning for danske virksomheders konkurrenceevne.

 

STOR KONFERENCE OM VIRKSOMHEDSFORLØB PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT

På en konference i januar 2016 på Teknologisk Institut blev erfaringerne fra projektet præsenteret, og der blev debatteret på kryds og tværs af de 21 skoler, som kom fra alle dele af landet.På en konference i januar 2016 på Teknologisk Institut blev erfaringerne fra projektet præsenteret, og der blev debatteret på kryds og tværs af de 21 skoler, som kom fra alle dele af landet.

Projektet og konferencen blev planlagt og gennemført i et samarbejde mellem Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Professionshøj skolen METROPOL og Teknologisk Instituts Analyse og Erhvervsfremme. Skolernes projekter blev støttet med midler fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Den kvalificering, som lærerne fra de 21 projekter nævner, spænder vidt. Det er lige fra at få den nyeste viden om meget specifikke forhold som arbejdsmetoder, materialer, processer, produkter, teknologier og til at bruge forløbet til – mere bredt – at indhente inspiration.

Via deltagelse i projektet har lærerne gjort sig en række erfaringer. De udtaler bl.a.:

  • ”Vi er blevet bedre til at styrke skole–praktik- sammenhængen i alle led af uddannelsen”.
  • ”Vi har fået nye konkrete indholdselementer til uddannelser, og vi har fået inspiration til nye måder at tilrettelægge uddannelserne på”.
  • ”Vi har set andre skolers måder at gennemføre forløb på og har dermed fået inspiration til nye forløb”.

Og endelig beskriver en lærer sit udbytte af et virksomhedsforløb:

‘Jeg tog en masse billeder og talte med svendene, værkførerne og andre ansatte. Smedene leverer til montageafdelingen. Vi talte om, at smedelærlingene skulle over og se montagen – den inspiration tog de imod. Tidligere stod folk faste steder. Men på virksomheden er de ved at ændre dette, så man flytter derhen, hvor opgaverne og materialerne er. Det er en ny organiseringsform – ’a la Lean’. Vi taler med eleverne om, hvordan processer kan strømlines og organiseres. Det er en konkret case, jeg bruger i min undervisning. En anden erfaring, jeg fik, var, at de arbejder med svejserobotter. Emnet spændes op, og robotten svejser. De har lavet nogle særlige fiksturer, der kan tåle varmen, når processen kører to gange. Vi har ikke svejserobotter på skolen, men vi vil gerne besøge virksomheden, og de vil gerne tage imod os.’