Affaldsbranchen - Hvad skal man kunne...?

April 2005

Affaldsbranchen er blevet mere og mere reguleret. Fra at være en opgave, der kun bestod i at bortskaffe affald og opbevare det, er en stor del af affaldet i dag en vigtig ressource og råstof på forbrændingsanlæggene.

Branchen har således gennemgået en rivende udvikling fra at være et lavprestige område, der arbejder med affald og skrald, til at være et gennemreguleret område, som der både fra samfundet generelt, men også fra de enkelte borgere, er fokus på.

Eksempelvis er genbrugspladsen for mange mennesker et uundværligt sted, hvor man på en sys­tematisk og velorganiseret plads, hjulpet af kundeorienterede medarbejdere, kan komme af med al verdens ting.

Det prestige-skift smitter også af på medarbejderne. Det er i dag et respektabelt arbejde at være ansat inden for affaldsbranchen. Medarbejderne i branchen kom ofte tidligere fra kommunale arbejdspladser, f.eks. vej- og parkområdet, og havde ofte ikke så mange på papiret dokumenterede, faglige forudsætninger for at udføre arbejdet, men de havde erfaring og viden fra branchen eller fra lignende områder.

Imidlertid er jobindholdet og kravene til at overholde forskrifter og sikkerhedsregler steget, og en del arbejdspladser har desuden været igennem en rivende teknologisk udvikling, begge dele har som følge, at kravene til medarbejdernes kvalifikationer vokser. Affaldsbranchen har med andre ord ikke (længere) arbejdspladser, hvor der ikke forventes nogen faglige for­ud­sæt­ninger. Ligesom i andre virksomheder og i det omgivende samfund generelt, er kravene til såvel medarbejdernes almen-faglige kvalifikationer - at kunne læse, skrive og regne - som til de teknisk-faglige og personlige kvalifikationer steget meget.

Medarbejdere og ledere må derfor være forberedte på, at der fortsat vil være behov for kvalifikationsudvikling - ikke nødvendigvis for kurser - men for udvikling af medarbej­der­nes færdigheder, evner og kompetencer.

Teknologisk Institut har, for branchens efteruddannelsesudvalg og finansieret af Undervisningsministeriet, udarbejdet et katalog, der giver et samlet overblik over de forskellige typer af job, der findes inden for affaldsbranchen med de dertil knyttede kvalifikationskrav. Kataloget bidrager til at få afdækket branchens uddannelsesbehov og giver mulighed for at tilpasse allerede eksisterende uddannelser. Kataloget kan findes her

 
 
Charlotte Færch Lotz

Jeg er din kontaktperson

Charlotte Færch Lotz
Teamleder
Arbejdsliv
+45 72 20 26 54
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44