Papir på PVC frihed

For mange importører af forbrugsvarer er det vigtigt, at de kan dokumentere, at deres varer ikke indeholder PVC, da det af flere detailbutikker er udråbt som et uønsket materiale. På Teknologisk Institut tilbyder vi en relativt enkel men alligevel sikker metode til at screene og identificere eventuelt PVC holdige plastemner. Hvis der ikke findes PVC i kundens emner, udsteder vi en analyserapport, som dokumenterer, at de testede varer er PVC frie.

Ofte testede varer er sko, tasker af imiteret læder, legetøj, trykfarve på tekstiler, emballager og paraplyer.

Screeningen udføres ved den såkaldte Beilsteins test. Ved denne metode afbrændes en ganske lille prøve af materialet på en helt ren kobbertråd i et stinkskab. Eventuelt indhold af chlor – som er en væsentlig komponent i PVC – farver flammen klart grøn. En screening som denne er hurtigt udført og anvendes til at få et overblik over, om der er komponenter, der bør underkastes nærmere analyse. Er Beilsteins test negativ – flammen farves ikke grøn – har man sikkerhed for, at det pågældende materiale ikke er PVC.

I tilfælde af en positiv reaktion i Beilsteins test foretages altid en kemisk analyse af plastmaterialet ved infrarød spektroskopi, FTIR. Denne analyseform giver et ’kemisk fingeraftryk’ af materialet, hvilket leder til en sikker identifikation af, om den pågældende plastdel faktisk indeholder PVC. Der findes flere almindelige farvepigmenter og andre additiver, som vil kunne give en ”falsk” positiv ved Beilsteins test. 

Ved FTIR analysen fås ydermere information om, hvorvidt plastdelen indeholder phtalather. Selvom der ofte sættes lighedstegn mellem PVC og phthalater, så ses der jævnligt eksempler både på andre materialer end PVC med indhold af phthalater og på produkter af blød PVC uden phthalater.