Center for Produktudvikling har søgt om såkaldte resultatkontraktmidler hos Rådet for Teknologi og Innovation. Pengene skal bruges til at formidle viden om teknologierne til dansk industri. Hvert tredje år søger GTS-institutterne – og herunder også Teknologisk Institut – Vi har søgt om resultatkontraktmidler til udvikling af AM (Additive Manufacturing) også kaldet additiv fremstilling. Processerne har behov for at blive yderligere modnet på flere områder. Først og fremmest handler det om at formidle viden om teknologierne og om at lære dansk industri at bruge mulighederne bedre. Hvis vi – i både Danmark og EU – skal klare os i den internationale konkurrence og fastholde arbejdspladser, er AM en af de oplagte veje, man kan gå for at udvikle mere funktionelle produkter og emner. Processen er oplagt til fleksibel produktion af højværdiprodukter med et stort indhold af viden. Vi ser helt nye muligheder for at fremstille højteknologiske produkter med optimerede geometrier. F.eks. kan producenter af ventiler, pumper osv. se frem til udvikling af innovative emner, der er energioptimerede, billigere, mindre, lettere og mere rengøringsvenlige, understreger sektionsleder Olivier Jay fra Center for Produktudvikling. Kulturelt betingede forhindringer Den største forhindring er i virkeligheden kulturelt betinget – det er en udfordring for de fleste virksomheder at omtænke hele proceskæden og tænke produktionen og teknologien ind i forløbet langt tidligere, som man skal, når man arbejder målrettet med AM. Det kræver måske også en helt ny forretningsstrategi, at man pludselig kan producere få emner i stedet for flere millioner, siger Olivier Jay. Han mener, at det er alt for få danske og europæiske virksomheder, der udnytter AM-teknologien. Det er også en udfordring, at de nyudklækkede ingeniører integrerer teknologien for lidt under deres uddannelse og at de taler mest om prototypefremstilling og ikke direkte om produktion, tilføjer Olivier Jay. Stort behov for standardiseringer
Der er et stort behov for udvikling af europæiske standardiseringer af teknologier og maskiner, for det er endnu for uensartede kvaliteter og resultater, vi ser rundt omkring, understreger Olivier Jay. Han ser også gerne, at der kommer gang i noget reel forskning på AM-området i Danmark. Foreløbig er der et enkelt Ph.d. projekt om AM på DTU, men det ville være godt for hele området, hvis der kom flere. Jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere til det, når jeg den 6. maj deltager med et oplæg på DTU’s temadag om Rapid Prototyping, Rapid Tooling og Rapid Manufacturing, slutter Olivier Jay. 200 forslag fra GTS-institutterne Se mere på www.bedreinnovation.dk. Se mere om AM-temadagen den 6. maj 2010 på DTU på | Jeg er din kontaktpersonOlivier JaySektionsleder Produktudvikling +45 72 20 17 13 Skriv til mig |
