Hygiejne- og desinfektionstest

Fra såvel lovgivere som forbrugere stilles der i dag meget strenge krav til at virkningen af de desinfektionsmidler, der anvendes er testet og godkendt i henhold til europæisk standard. Afhængig af produktets formål testes det, om det har baktericid, fungicid eller virucid virkning. I Danmark stilles der fra Fødevarestyrelsens side specifikke krav om at alle desinfektionsmidler skal have en dokumenteret teknologisk effekt gennem opfyldelse af kravene specificeret i DS/EN 13697:2001. Der er endvidere også et stigende ønske om at midlernes effekt og sikkerhed demonstreres ved forsøg på testpersoner under standardiserede forhold.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
Vi tilbyder bl.a.:

  • Udførsel af desinfektionstest efter eksempelvis EN 13697, EN 1276 og EN 1650.
  • Udførsel af hygiejnetest
  • Rådgivning vedrørende valg af analysemetoder
  • Modificering af analysemetoder efter virksomhedens behov
  • Design og opsætning af forsøg i specifikke miljøer eller simulering af virkelige forhold i laboratoriet
  • Troubleshooting og fortolkning af resultater fra udførte tests

Teknologisk Institut råder via den organisatoriske enhed Kemisk og Mikrobiologisk Laboratorium over et uvildigt og uafhængigt laboratorium akkrediteret af DANAK iht. DS/EN ISO/IEC 17025. Laboratoriet tilbyder både akkrediteret prøvning indenfor kemiske analyser og ikke-akkrediterede kemiske og mikrobiologiske analyser med høje krav til kvalitetssikring.

Desuden er laboratoriet godkendt i henhold til lægemiddelstyrelsens §39 til at udføre kemiske analyser på råvarer og mellemprodukter til lægemidler samt færdigvarer af lægemidler.

Kemisk og Mikrobiologisk Laboratorium har bred erfaring med overvågning, karakterisering og rådgivning indenfor anvendt mikrobiologi. Med vores unikke kombination af traditionelle dyrkningsmetoder og mikrobiologiske analyser baseret på molekylærbiologiske hurtigmetoder, kan vi tilbyde både standardanalyser og specialudviklede ydelser til den rette pris og leveringstid.

Teknologisk Institut kan endvidere tilbyde at koble standardanalyserne med erfarne rådgivere med mikrobiologisk baggrund, der kan vejlede omkring desinfektionstestene og ud fra behovet modificere standarder eller specialdesigne forsøg til specifikke problemstillinger. Teknologisk Institut er også jeres samarbejdspartner i de tilfælde, hvor der er behov for at opsætte praktiske forsøg.  Der kan f.eks. opsættes forsøg, hvor der testes for tilstedeværelsen af forskellige mikroorganismer ude i et bestemt miljø. Fordelen ved disse forsøgstyper er, at det ofte kan være rart, og mere overbevisende over for virksomhedens kunder, at kunne fremvise nogle resultater, der viser effekten af et desinfektionsmiddel in situ og ikke kun de krævede standarder.

Metoder/standarder
Analyserne udføres efter de af kunden ønskede standarder såsom eksempelvis EN 13697, 1276 og 1650.             

Links

 
 

Jeg er din kontaktperson

Helle Stendahl Andersen
Tekniker
Kemisk og Mikrobiologisk Laboratorium
+45 72 20 24 21
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44