30.000 tons madspild skal reddes i storkøkkener

Anette  Gravgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 32 72.

Madspild

30.000 tons madspild skal reddes i storkøkkener

Teknologisk Institut og Miljø- og Fødevareministeriet sender nu madspildsjægere ud i   storkøkkener for at minimere madspild. 

Der skal nu sættes ind mod madspildet i danske storkøkkener til kantiner, hospitaler og institutioner. De får derfor mulighed for at få hjælp fra Madspildsjægere fra Teknologisk Instituts nye division AgroTech. Tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at op til 30.000 tons mad om året går til spilde i danske storkøkkener.

- Storkøkkener har naturligvis allerede stor fokus på reduktion af madspild. Men vores erfaringer viser, at nye øjne på arbejdsprocesser giver mulighed for yderligere reduktion af madspildet. Det kan være, at det viser sig, at køkkenerne sender for store portioner ud, og råvarer som hidtil at blevet kasseret, faktisk kan anvendes til andre måltider eller ingredienser, siger centerchef Anette Gravgaard, Teknologisk Institut.

Madspildsjægerne bygger på AgroTechs tidligere erfaringer med reduktion af madspild. Her viser beregninger bl.a., at en målrettet indsats kan halvere madspildet med op til 50 procent.

Når en madspildsjæger skal identificere muligt madspild i et storkøkken, måles spildet over en periode på omkring 3 uger via en weblog – et brugervenligt online værktøj. Derefter afholdes madspilds-workshops, hvor madspildsjægeren sammen med køkkenmedarbejderne ser på, hvordan man kan reducere spildet ud fra målingerne af, hvilke fødevarer, køkkenet aktuelt kasserer. Resultatet bruges til at udarbejde konkrete handleplaner til at mindske madspildet.

Projektet Madspildsjægerne finansieres af Miljø- og Fødevareministeriet, hvor op til 40 danske storkøkkener kan medvirke. Deltagerne i projektet udvælges bl.a. ud fra, at køkkenerne skal tilberede mere end ca. 400 måltider pr. dag, geografisk spredning og typer af storkøkkener.

Læs mere om Madspildsjægerne her samt om bookning af en madspildsjæger her.

Yderligere oplysninger
Centerchef Anette Gravgaard, Teknologisk Institut, mobil 7220 3272, mail: angr@teknologisk.dk.