Ældre Sagen skærper formandsindsatsen

Annemarie  Holsbo

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202644

Ældre mennesker gennemgår rapport og drikker kaffe

Ældre Sagen skærper formandsindsatsen

Formandsposten er et vigtigt frivilligt job i Ældre Sagen. For at tiltrække og fastholde dygtige formænd er det derfor essentielt, at jobbet er attraktivt og udfordrende. Teknologisk Institut har gennemført Formandsundersøgelsen 2016 med fokus på formændenes oplevelse af jobbet.

Som socialhumanitær organisation er Ældre Sagen i høj grad afhængig af frivillig arbejdskraft. Formændene er især af stor værdi, da de lægger mange engagerede timer i deres arbejde for lokalafdelingerne.

Ældre Sagen har bedt Teknologisk Institut om at undersøge, hvordan formandsposten bedst muligt forbliver interessant og givende. Samtidig ønskede Ældre Sagen inspiration til at udvikle og forbedre organisationen, så den fortsat er til gavn for både medlemmer og samfundet.

Indsigt med surveys og interviews
Teknologisk Institut har gennemført Formandsundersøgelsen 2016.  Den er baseret på en landsdækkende survey med fokus på formændenes oplevelse af jobbet. Undersøgelsen er sendt ud til alle landets formænd og har opnået en meget høj svarprocent. Det giver en stor statistisk sikkerhed i de kvantitative resultater. Efterfølgende har vi gennemført individuelle interviews med et repræsentativt udsnit af formændene.

Vi undersøgte bl.a. formændenes tidsforbrug, samarbejde, prioritering af opgaver og motivation for at varetage jobbet.

Læs mere om vores ydelse Udvikling af arbejdspladsen

Generel tilfredshed med formandsposten
Undersøgelsen viser overordnet, at formændene er meget engagerede. De motiveres af at arbejde for en god sag og at føle, at deres indsats gør en forskel for svage ældre. Formændene anser Ældre Sagen som en professionel og ansvarlig forening, og de får især to ting ud af jobbet: Nye venskaber og følelsen af at være til gavn.

Hvad fik Ældre Sagen ud af undersøgelsen?
Ældre Sagen har fået en rapport med resultater og anbefalinger. For at gøre resultaterne overskuelige har vi også leveret resultaterne i et online visualiseringsværktøj. Værktøjet er interaktivt og gør det nemt for de ansatte i lokalområderne at få indsigt i netop deres område. Produktet var fra start planlagt som et værktøj, der kan anvendes til formidling i organisationen og danne udgangspunkt for debat om den fortsatte indsats.

I rapporten indgår også vores forslag om, at formændenes arbejdspres kan lettes ved i højere grad at inddrage næstformændene i arbejdet. Samtidig er det relevant fortsat at viden- og erfaringsdele på tværs af lokalafdelinger med support fra sekretariatet.

Har du brug for input til at udvikle din arbejdsplads? Så kontakt uforpligtende Annemarie Holsbo på tlf.: 72 20 26 44.