Beklædnings åndbarhed

Charlotte  Fischer

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 35.

Åndbarhed - Tøj

Beklædnings åndbarhed

Åndbarhed af specielt udendørs beklædning er blevet en faktor som både forbrugere og producenter har stor fokus på. Desværre er der ofte ikke tilstrækkelig viden om, hvad der er nødvendigt at kræve af beklædningen, hvilket kan føre til, at der stilles uforholdsmæssigt meget høje krav til beklædning, som forbrugeren ikke vil kunne få glæde af. I denne artikel vil vi forsøge at give lidt mere klarhed på området.

Hvis vi, som forbruger eller indkøber ikke har tilstrækkelig viden, må vi vælge ud fra det vi intuitivt synes virker bedst. Ved valg af beklædning vælger vi så den beklædning med en høj åndbarhed. Og nogle gange med en meget høj åndbarhed, der faktisk er så høj, at vi reelt ikke vil få glæde af den.

Åndbarhed angives som et tal for, hvor meget vand, der pr. tid og areal er målt til at fordampe gennem tekstilet. Man skal være opmærksom på, at denne åndbarhed som hovedregel er målt ved en bestemt temperatur og relativ luftfugtighed, og derfor kun gælder ved dette klima.

Desuden kan åndbarheden være målt ved forskellige metoder. Den kan være målt ved på indersiden af tekstilet at have luft med en relativ luftfugtighed på 100%, hvilket skal simulere luften mellem hud og tekstil, når vi er fysisk aktive og sveder. Men den kan også være målt ved at dække indersiden af tekstilet med vand, hvilket vil simulere en situation, der ikke svarer til almindelig brug af beklædning – men en højere værdi for åndbarhed vil kunne opnås.

Hvorfor skal beklædning være åndbar?
Den menneskelige krop regulerer kropstemperaturen ved at afgive sved, som optager kroppens varme ved fordampning og dermed køler kroppen. Ca. 80 % af vores energi under fysisk aktivitet bliver til varmeenergi, der skal fjernes fra kroppen så den ikke overophedes. Dette sker ved at sved fordampes fra kroppen.

Fordampningen af 1 liter vand fra huden vil fjerne varme, der svarer til 2400 kilojoule. For en marathonløber med en sluttid på 2 t. og 30 min., og en vægt på 70 kg, vil det kræve omkring 1,6 liter sved i timen, der skal fordampes fra huden, for at der ikke sker en overophedning. Ved sådan en høj svedrate vil en del sved sikkert løbe af huden uden at fordampe, og kroppen vil derfor være nødt til at svede endnu mere, nok nærmere 2 liter, for at fordampningen kan fjerne nok varme.

Marathonløberen på 70 kg vil have en overflade på omkring 1,8 m2, hvorfor beklædningen burde kunne fjerne vandet med en åndbarhed på mellem 22.000 – 27.000 g/ m2*24h. Det kan betragtes som noget nær det maksimale, der kan være behov for af åndbarhed.

Under mere normal fysisk aktivitet vil man typisk svede op til 0,2 – 0,8 liter i timen. Hvilket for den samme størrelse person svarer til en nødvendig åndbarhed af tøjet på ca. 3.000 – 10.000 g/ m2*24h. Denne mængde er dog individuel og afhænger af forskellige forhold, dels personen selv men også antallet af svedkirtler og træningstilstand, hvilket er forskellig fra menneske til menneske. Men den er også afhængig af lufttemperatur, luftfugtighed og vindhastighed. Endelig er det sådan, at mænd producerer forholdsmæssigt mere sved end kvinder.

Ofte er tekstilets åndbarhed målt ved en temperatur på 23o og en relativ luftfugtighed på 50 %, hvilket vil sige, at ved højere eller lavere luftfugtighed har tøjet ikke længere den angivne åndbarhed.  Dette skyldes, at tekstilets evne til at få vanddamp til at trænge igennem tekstilet afhænger af forskellen mellem vanddamptryk på indersiden og ydersiden af tekstilet, som er afhængig af luftfugtigheden og temperaturen. Vores hud er omkring 32o, når vi føler os tilpas. Når luft afkøles, kan den ikke indeholde så meget vand, som når den er varm. Det betyder, at er udeluften kold, som om vinteren, så har vi stadig et relativt højt damptryk inde ved kroppen, mens det falder uden for beklædningen. Derfor stiger beklædningens åndbarhed og bliver større end målt.

Det betyder også, at ved udetemperaturer på de 23o, som åndbarheden er målt ved, vil den reelt være større, når vi tager tøjet på. Dette fordi vores hudtemperatur ligger på ca. 32o og ikke de 23o, der er målt ved. Til gengæld er det ofte, at vi i Danmark har en relativ luftfugtighed, der ligger betydeligt over 50%.

Hvilken åndbarhed skal jeg vælge?
Som det ses af ovenstående er det vanskeligt at give præcise tal for, hvilken åndbarhed der skal vælges til beklædning. Dog er det valgt i nedenstående tabel at angive nogle omtrentlige svedmængder ved forskellige aktivitetsniveauer, og hvilken åndbarhed det vil svare til.

Tabellen skal tages med store forbehold og kun som eksempler taget fra litteraturen. F.eks. vil der ved let og mere heftig motion i det hele taget være meget begrænset, hvor meget og hvor tykt et lag af beklædning, der vil blive brugt i et klima med høje temperaturer.

Kraftigere eller flerlagsbeklædning, hvor det vil være mere aktuelt at se på åndbarhed, vil normalt blive brugt ved lavere temperaturer. Her vil åndbarheden af beklædningen blive større på grund af den større vanddamptrykforskel mellem udeluften og luften ved kroppen.

Tallene kan ikke bruges til børn, da der endnu ikke er data om svedmængder i litteraturen. Specielt for børnevintertøj, må det forventes at kravene til åndbarhed er betydeligt lavere. Forskellen i kropsstørrelse vil påvirke afkøling af kroppen og dermed svedbehovet. Dels bruges tøjet i kolde perioder og det er ikke forventeligt at børnenes aktivitetsniveau er så højt end ikke ved leg. En ledetråd kan bruges ved at tænke på børnenes væskeindtag. Er børnene ude og lege i 8 timer i alt i løbet af en dag, skal en åndbarhed på 3.000 g/ m2*24h, modsvares af et væskeindtag på omkring en liter, afhængig af barnets størrelse.

Nogle eksempler på omtrentlige svedmængder for voksne mennesker og tilsvarende åndbarhed for forskellige aktivitetsniveauer ved temperaturer på 18-20o.

Svedmængder - Skema