Bin-picking med laserscanning

Jacob  Kortbek

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201152

SICK-laserscanning

Bin-picking med laserscanning

Der er et stort potentiale i at automatisere produktionsvirksomheders logistikfunktioner for derved at frigive bemanding til mere værdiskabende processer. Med en bin-picking robotcelle kan man automatisere plukning af emner fra kasser eller paller. Derved kan produktionen holdes kørende bemandingsfrit i en længere periode.

SICK PLB er en avanceret 3D sensor, som i kombination med en robot gør det muligt at lokalisere og gribe emner, der ligger kaotisk i en palle. Sensoren benytter den nyeste visionteknologi til at lokalisere emner. Samtidig beregnes mulige gribepunkter, hvor robotten kan gribe de enkelte emner, uden at robotten eller emnet støder ind i pallesider eller andre kendte forhindringer. Systemet beregner selv hvilket emne, der ligger mest tilgængeligt for robotten, hvilket betyder hurtigere håndtering, færre stop og mindre støj.

Oplæring af nye emner er ofte tidskrævende for mange bin-picking-systemer. Det er ikke tilfældet for PLB-systemet, da systemet på kort tid kan sættes op til at genkende og gribe nye emner.

Teknologisk Institut tilbyder at demonstrere potentialet for bin-picking af netop dine emner. Et bin-picking tjek består af tre dele:

  • Den aktuelle proces og det udvalgte emne præsenteres. Teknologisk Institut modtager en 3D CAD-model eller teknisk tegning af emnet samt et antal emner.
  • SICK PLB konfigureres til at lokalisere og udpege gribepunkter.
  • Systemet demonstreres på en bin-picking celle hos Teknologisk Institut i Odense med efterfølgende rådgivning om implementering af løsningen.

Pris: Fra 15.000 kr. + moms

Teknologisk Institut kan evt. være behjælpelig med at skabe en nøjagtig 3D CAD-model af emnet.

Tjekliste for jeres emne:

  • Emner er større end 10x10x10 cm
  • Emner er veldokumenterede med 3D CAD eller anden teknisk dokumentation.
  • Emner er faste og ændrer ikke form, hvorimod materialetypen kan variere.