Brandprøvning af stol med til at skaffe ordre

Charlotte  Fischer

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202135

Brandprøvning af stol med til at skaffe ordre

Med rådgivning og brandprøvning fra Teknologisk Institut lykkedes det Sorø Stolefabrik A/S at lande en stor ordre på stole. Kunden var Sygehus Fyn Svendborg, som stillede de skrappeste brandkrav, virksomheden endnu har mødt.

Sikkerheden på hospitaler skal være helt i top, også når det gælder møbler.
I forbindelse med en stor ordre på stole til Sygehus Fyn Svendborg blev Sorø Stolefabrik A/S derfor mødt med særligt skrappe brandkrav til virksomhedens stol Young.

- Vi bruger altid materialer med gode brandegenskaber, så vores møbler er sikre.
Men kravene ved denne ordre var betydeligt mere omfattende end normalt.
Vi kontaktede derfor Teknologisk Institut, som både gennemførte prøvninger og hjalp os med rådgivning, fortæller Jette Olsen fra Sorø Stolefabrik, som blev grundlagt i 1904 og i dag er leverandør af møbler og totalindretninger til det private erhvervsliv, offentlige myndigheder og institutioner.

Prøvningen viste, at det var nødvendigt at justere materialevalget. Blandt andet skulle stolenes skumpolstring og betræk være af endnu mere brandhæmmende materialer. Derefter skulle stolen atter prøves for at dokumentere effekten af det ny materialevalg.

- Vi havde en god dialog med Teknologisk Institut, som hjalp os med at leve op til hospitalets krav, så ordren faldt på plads, siger Jette Olsen, som tilføjer, at Sorø Stolefabrik hverken før eller siden er blevet mødt med så omfattende krav om dokumentation af brandegenskaber