By bygget til førerløse biler næsten færdig

Lars  Dalgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 39 83.

By bygget til førerløse biler næsten færdig

Forestil dig en verden med en utømmelig ressource af privatchauffører, hvis eneste mission i livet er at køre dig fra A til hvor end du skal hen. Dette fremtidsscenarie rykker tættere og tættere på, og næste skridt på den rejse tages i juli.

Her åbner en helt nyetableret by, M City - en mini-metropol i Michigan bygget udelukkede til tests af førerløse biler. Men så heller ikke mere mini, end at den fylder, hvad der svarer til 26 fodboldbaner - for andre bedre kendt som 13 hektar.

- Det er den helt rigtige vej at gå. Man er nødt til at have nogle steder, hvor man uforstyrret kan få lov til at teste nogle af de her meget uforudsigelige scenarier, siger servicerobotteamleder Lars Dalgaard fra Teknologisk Institut, der spår automatiseret trafik en stor fremtid.

- Fremtidens biler er førerløse. Men det vil ikke blive en realitet fra det ene øjeblik til det andet. Det starter med en overbygning på eksisterende teknologier som parkeringshjælp og afstandsscannere osv. - og herfra vil det så blive mere og mere avanceret og automatiseret trin for trin, siger han.

M City vil rumme alt fra fortove til femsporede veje, fra rundkørsler til robotfodgængere. Og målet er, at eksperimenterne i disse realistiske omgivelser skal føre til implementeringen af et forbundet og automatiseret mobilitetssystem i Michigans sydøstlige egne til 2021, skriver University of Michigan Mobility Transformation Center.

Mere plads til robotinnovation
Lars Dalgaard får til efteråret også selv mere plads at udfolde sine mobile robotter på.

- I mindre geografisk målestok er det noget af det, vi går efter med byggeriet af vores nye robotinnovationshal. Vores arbejde i dag med at lave nogle proof-of-concepts og få testet nogle teknologier af for at få dem bragt tættere på markedet - det er jo det samme, de vil med det her - om end i en større økonomisk målestok.

Hvad sci-fi har drømt om
Særligt ét parameter er vigtigt, hvis selvkørende biler skal blive en realitet, påpeger Lars Dalgaard. Timing.

- Udviklingen er nødt til at foregå i et tempo, hvor både befolkning, lovgivning og teknologi kan følge med - det er i hvert fald dér, man får de helt store gennembrud, som det her har potentialet til at være. Det er virkelig et kvantespring, hvis man kan få biler til at køre selv. Det er dét, sci-fi altid har drømt om.

Det er Lars Dalgaards vurdering, at markedet for delvist autonome kørertøjer om fem-seks år vil begynde at vokse kraftigt, hvorefter man stille og roligt vil bygge ovenpå og til sidst have udviklet sig til fuldkommen førerløse biler.

- Så mangler vi bare de flyvende biler, slutter Lars Dalgaard med et smil på læben.

Foto: University of Michigan Mobility Transformation Center