Case: Bionedbrydelig plastfolie: Ukrudt bekæmpes uden kemi

Jørn  Bech

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 74.

Plastfolie på mark

Case: Bionedbrydelig plastfolie: Ukrudt bekæmpes uden kemi

I samarbejde med virksomheden Rönström har Teknologisk Institut udviklet og produceret bionedbrydelig plastfolie, som med en forud programmeret levetid kan bekæmpe ukrudt i juletræsplantager. Folien kan dels afløse kemiske ukrudtsmidler som mekanisk spærrer for ukrudt, og desuden er folien bionedbrydelig, og derfor belaster den ikke miljøet.

I den danske planteavl er det en velkendt udfordring at bekæmpe uønsket vækst af ukrudt – ikke mindst ved udplantning af træer og planter. Generelt er der et stigende marked for ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse. Udviklingen drives dels af et ønske fra aftagerne af produkterne, som vil undgå at der anvendt kemiske bekæmpelsesmidler.

Der findes og anvendes ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i form af folieløsninger baseret på traditionelle plasttyper. Men disse folier har to store ulemper; dels brugen af fossile råstoffer, der både er problematisk i forhold til CO2 belastningen og dels den forventede råvareknaphed på fossile olieprodukter. 

Den folie der normalt anvendes er ikke-nedbrydelig og skal derfor indsamles efter brug. Dette er besværligt tillige med at det udgør et affaldsproblem, da jordforurenet plastfolie er dyrt i bortskaffelse.

Se video

Den nyudviklede plantebeskyttelsesfolie løser de fleste af de ovenstående problemstillinger – dels er en stor del af folien fremstillet ud fra fornybare ressourcer, og dels har folien en forudbestemt levetid, folien er bionedbrydelig og skal således ikke indsamles efter brug.

- Jeg vil bestemt anbefale andre virksomheder at indgå samarbejde med Teknologisk Institut, for det er der løsningen går op i en højere enhed, fordi viden og tekniske kompetencer er samlet, udtaler en tilfreds direktør Lasse Lind fra designvirksomheden Rönström.

Firmaet kan nu kan se frem til at udvide forretning inden for løsninger til sprøjtefri ukrudtsbekæmpelse i juletræsplantager, som ovenikøbet er miljøvenlig.

I vores laboratorier har Teknologisk Institut pilotudstyr til fremstilling af plastmaterialer og plastkomponenter som fx compounderingsudstyr, sprøjtestøbemaskiner og ekstrudere. Desuden har vi mulighed for at trække på underleverandører, når andre gængse plastprocesser skal benyttes.

Endvidere har vi akkrediteret prøvningslaboratorium med bredt kommercielt program inden for standardiserede prøvninger og analyser af plastmaterialer.

Billedet: Med bionedbrydelig plastfolie kan ukrudt bekæmpes uden brug af for eksempel sprøjtemidler