Case: Coating af pladevarmevekslere effektiviserer serviceprocesser

Claus  Bischoff

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 77.

Coating af pladevarmevekslere

Case: Coating af pladevarmevekslere effektiviserer serviceprocesser

Teknologisk Institut har udviklet en coating, der hos Alfa Laval er blevet anvendt på pladevarmevekslere til temperering af råolie. Coatingen sikrer forlænget drift af varmevekslerne, minimerer energiforbruget, sikrer øget produktionstid og reducerer miljøbelastningen.

Indvinding af råolie er en kompliceret proces, der bl.a. påkræver temperering for at sikre den rette viskositet og for at minimere risiko for afdampning af eksplosive gasser. I pladevarmevekslerne, der anvendes til tempereringen, er det en udfordring, at der aflejres store mængder materialer. Aflejringerne reducerer vekslernes effektivitet, forårsager produktionsstop og kræver omfattende og dyre serviceprocesser.

Før varmeveksleren kan sendes til service skal den skilles ad direkte på offshore-lokationen, hvilket er mandskabskrævende og miljøbelastende, da olie kan løbe ud ved denne proces. Når varmeveksleren er adskilt, placeres den i en container og fragtes med serviceskib til land, hvor en lastbil transporterer den til et servicecenter. Her udsættes varmeveksleren bl.a. for mekanisk rengøring og afrensning, inden den skal retur til platformen.     

Teknologisk institut har udviklet en tynd glaskeramisk-lignende coating, CORE Coat 010, der effektivt forhindrer aflejring af materialer på varmeveksleroverflader og dermed sikrer forlænget produktionstid, minimeret behov for service og en reduceret miljøbelastning.

Coating - Pladevarmevekslere

Hos den globale producent af pumper, ventiler og varmevekslere, Alfa Laval, er Teknologisk Instituts unikke coating blevet brugt i flere af virksomhedens produkter, med en øget effektivisering som resultat.

- Vi har flere kommercielle installationer med CORE Coat 010 coatede plade varmevekslere og vi har opnået den bedst mulige feedback så de virker alle rigtig godt. Hos vores kunder har vi set eksempler på, at tiden mellem service er blevet forlænget fra seks måneder til tre år – hvilket direkte kan aflæses på bundlinjen, fortæller Mats Nilsson, R&D manager hos Alfa Laval.

På nuværende tidspunkt er et laboratorium på Teknologisk Institut i Aarhus blevet indrettet til produktion af selve coatingen samt applikationen på Alfa Lavals varmevekslere. Hvis coatingen møder øget efterspørgsel hos Alfa Lavals kunder, vil virksomheden overveje selv at investere i lignende udstyr.

- Coatingen betyder at vi kan levere et produkt af bedre kvalitet end vores konkurrenter, hvilket er meget værdifuldt for vores forretning. Vi har sat stor pris på de kompetencer Teknologisk Institut har tilføjet vores produktion, da vi på nuværende tidspunkt ikke har kunnet udvikle denne coating-teknik selv, fortæller Mats Nilsson.