Case: Innovationsprojekt i Kronjylland

Teknologisk Institut har i samarbejde med Randers Erhvervs- og Udviklingsråd sammensat en innovationsagentuddannelse (Den Kronjyske Intraprenør), som var et længere innovationsforløb, der havde til formål at arbejde med innovation i Kronjylland. Målet med projektet var at konkretisere innovationsbegrebet og give deltagerne (agenterne) viden omkring innovation og innovationsarbejde, som de efterfølgende kunne bruge i deres egne virksomheder. Projektet skulle medvirke til at gøre virksomhederne mere innovative og sikre danske, og især kronjyske, arbejdspladser i fremtiden. 

Innovationsagenter i støbeskeen
18 agenter deltog i projektet og repræsenterede virksomheder af forskellige størrelser i regionen fra diverse brancher. En af agentuddannelsens forcer er netop, at den giver mulighed for alle typer virksomheder at uddanne sig inden for innovation.
 
Der var fokus på forskellige typer af innovation såsom medarbejderdreven innovation, open innovation, brugerdreven innovation osv. Der var især fokus på, at hver enkelt deltager prøvede og fik kendskab til lige netop den form, der passede dem bedst. Det var vigtigt med en opkvalificering af udvalgte medarbejdere, som dermed kunne skabe en positiv udvikling og gavne virksomhedernes konkurrenceevne nu og i fremtiden.

- Innovation skal være en investering. Alle er enige om at innovation er vigtig, men der er rigtig langt fra tale til handling. Ingen ved, hvordan man bruger innovation eller er innovativ. Derfor bliver det vigtigt at lære nogle begreber og systematikker og metoder, for at gøre dette, for mange, flyvske begreb mere håndgribeligt.
Torsten Westh, Randers Erhvervs- og Udviklingsråd.

Innovationsforløbet
Forløbet kørte over en periode på tre måneder med syv forskellige workshops, hvor der løbende var en vekslen mellem grundlæggende innovationsteori, gennemgang af idéudviklingsprocessen, øvelser med fokus på projektarbejde og relevante studieture. Imellem workshopperne var der tid til hjemmeopgaver og konkret arbejde med innovationsprojekter i virksomhederne, ligesom der var indlagt et personligt innovationscheck for hver enkelt deltager.

Efter forløbet har agenterne tilegnet sig en bred forståelse af innovationsbegrebet og har ved hjælp fra praktiske eksempler set, hvordan det er muligt at arbejde målrettet med innovation.

 

 
 

Jeg er din kontaktperson

Henning Sejer Jakobsen
Civilingeniør
Idé & Vækst
+45 72 20 14 33
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44
Kursusadministration
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Telefon 72 20 30 00