Dæk - Dæk, reparationer og lapning

Peter  Rytter

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 13 53.

Dæk - Dæk, reparationer og lapning

Punkterer et dæk og der udføres reparation med lappesæt, spraydåse eller tætnes dækket udefra uden indvendig inspektion, er dette KUN en midlertidig foranstaltning, beregnet til at få bilen til nærmeste værksted, ved maks. 80 km/t. Det samme gælder ved brug af nødhjul eller ved brug af reservehjul, hvor dækket er af en anden type, end bilens øvrige dæk.

Dækket SKAL altid afmonteres fælgen ved permanent dækreparation, så indvendig inspektion er mulig. Er der ingen følgeskader fra punkteringen afgøres det om dækket kan repareres. Permanent dækreparation skal ske på dækkets indvendige side. Den bearbejdede skadeskanal udfyldes med et vulkaniserende materiale, og afdækkes med en egnet dæklap. Husk også at hjulene skal være spændt korrekt efter fabrikkens/leverandørens anvisninger. Det er din sikkerhed, det gælder!

Runflat-dæk

Nogle nyere bilmodeller kan fra fabrikken have monteret dæk, der kan køres videre på efter punktering. Dækkene betegnes ”RunFlat” eller noget lignende. Instruktionsbogen vil have oplysninger om, hvor langt og hvor hurtigt man kan køre på dækket efter en punktering. Kontakt et fagværksted hurtigst muligt. Biler med denne type dæk skal have et alarmsystem, der advarer mod fald i dæktrykket. Biler uden alarmsystem må ikke anvende dæk af ”RunFlat”-typen.