Danmarks Radio byder NAO velkommen på tv

Jørgen  Løkkegaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 70.

NAO i et undervisningsmiljø.

Danmarks Radio byder NAO velkommen på tv

NAO er på få måneder blevet en integreret del af Antvorskov Skole i Slagelse. Skolen er den første grundskole i Danmark, som bruger NAO i undervisningen. Dermed får mange elever og lærere glæde af den lille friske robotfyr.

NAO blev købt i august måned af skolelederen Søren Ranthe, som så et stort potentiale i at anskaffe sig en humanoid robot til undervisningen. NAO glæder nu flere klassetrin på skolen, hvor udviklingen af elevernes faglige kompetencer og færdigheder står højt på dagsordenen, når der undervises i robotteknologi. DRs 21 SØNDAG har sat fokus på skolens brug af den nye teknologi.

21 SØNDAG går i dybden med aktuelle emner, og i søndags var der fokus på hvordan Antvorskov Skole benytter robotteknologi - se indslaget her (ca. 18 minutter inde). Her kom eleverne til orde med fortæller om deres måde at bruge NAO og om, hvordan NAO er med til at udvikle dem både på det personlige- og uddannelsesmæssige plan.

Der er nu noget helt specielt ved at være elev på Antvorskov Skole. Ikke kun fordi NAO er den nye dreng i klassen, men fordi, at han har fået en særlig plads i elevernes hjerter. Miriam Blom Andersen er en af eleverne fra skolens 8. klasse, som fortæller: "NAO får os til at slappe af på en måde og man arbejder på en helt anden måde end man er vant til. NAO får en til at løsne op og tænke ud af boksen". Maja Gro Andersen fortæller, hvordan NAO har hjulpet hende: "Jeg er blevet mere aktiv og, så er jeg blevet meget bedre til at fremlægge foran større forsamlinger og dermed fået mere selvtillid".

Egentlig har NAOs mission været at gøre eleverne klar til fremtiden, men Søren Ranthe er ikke i tvivl om at NAO har langt større potentiale: "Jeg får dannet og uddannet nogle unge mennesker samtidigt med, at jeg får sat den nyeste teknologi ind i klasserne", og han forsætter: "Jeg har fået mange af de stille piger ind i kampen og fået dem på banen i timerne gennem NAO og flere af drengene i klassen er blomstret op og har fået mere selvtillid. Det synes jeg er imponerende".

Den nemme metode til programmeringen af NAO foregår i et "Drag and Drop" system. Det er så nemt at alle kan lære det, og en lille gruppe fra 8. klasse, bestående af piger og drenge, der er særligt udvalgt af deres lærer, hjælper nu både lærerene og eleverne med at programmere robotten. Søren Ranthe ser ikke noget problem i at udtage eleverne fra deres obligatoriske undervisning og bruge et par timer på teknologibaseret undervisning, hvor NAO er i centrum.  

Udbyttet af programmeringen kommer også 3. klasses eleverne til gode, da NAO blandt andet kan øve tabeller med dem. NAO stiller dem et regnestykke, som eksempelvis kunne være "Hvad er tre + tre". Svarer eleverne rigtigt, oplever de NAOs begejstring og glæde sammen med anerkendelsen fra deres lærer. NAO er ikke kun en robot, men han er også blevet en kammerat, der kan holde på hemmeligheder. Benjamin Jørgensen fortæller: "Hvis jeg fortæller noget til NAO, som er en hemmelighed, så ved jeg, at han ikke fortæller det videre".

Lykke Brogaard Bertel, der er Erhvervsforsker ved Teknologisk Institut, Robotteknologi, beskæftiger sig blandt andet med NAO, fortæller, hvordan robotteknologi nu og i fremtiden bliver set som en del af en større helhed: "Det robotter kan er, at de kan invitere os til at udforske dem og især de robotter, der ligner os meget fascinerer og inspirerer os til at undersøge, hvordan de virker og, hvordan det kan sammenlignes med, hvordan vi selv virker".

I programmet siger NAO, at han til tider er meget sjovere at være sammen med end en lærer. Lykke fortæller, at selvom NAO er blevet bragt på banen, skal lærerne ikke frygte for deres job og hun forsætter: "Robotteknologi og avanceret teknologier er fremtiden, og det er ikke sådan, at de skal erstatte en lærer eller en pædagog, men de skal være med til at gøre det sjovere at være lærere og pædagoger". Måske TV-folkene skal være mere urolige for deres job, da NAO til sidst i indslaget også viser sit talent som TV-rapporter med afslutningsbemærkningen "tilbage til dig Lillian".

Mulighederne for at lære NAO at kende er mange. Er din nysgerrighed vakt med henblik på køb, leje eller information, så kontakt Teknologisk Institut.