Dansk hjælp til modernisering af slagterier i Korea

Niels  Conradsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201799

Dansk hjælp til modernisering af slagterier i Korea

I Sydkorea ønsker staten at støtte en gennemgribende modernisering af landets slagterier for at øge branchens konkurrenceevne nationalt og internationalt.
For at lykkes med det henter koreanerne hjælp fra Teknologisk Institut.

Den danske slagteriindustri har ry for at være absolut førende på verdensplan, og i Korea har Danmark og dansk knowhow inden for slagteriteknologi opnået en særstatus.
Derfor var det naturligt for koreanerne at hente ekspertise til landet fra Danmark.

Hjælp til forskellige udfordringer
Teknologisk Institut har været rådgiver for den sydkoreanske slagteribranche siden sommeren 2011. I første omgang står slagterivirksomheden PuKyung foran en kraftig modernisering, da der skal opføres et helt nyt slagterianlæg.
Samarbejdet med PuKyung er første skridt på vejen til at gøre den koreanske slagteribranche mere konkurrencedygtig på hjemmemarkedet og globalt.

Teknologisk Institut har hjulpet det koreanske slagteri med at udvikle en General Design Plan, der rummer en overordnet beskrivelse af de processer og teknologier, som er nødvendige for at øge konkurrenceevnen og opnå de ønskede produktionsmål. Teknologisk Institut skal også være med til at udvikle en mere detaljeret Master Plan, der ligger forud for den egentlige projektering og senere opførelse af det nye slagterianlæg.

I de kommende år vil Teknologisk Instituts rådgivning udvides til andre sydkoreanske slagteriselskaber.