Danske virksomheder forsømmer digitale konkurrencefordele

Stig Yding Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202704

Digitalisering - Produktion i Danmark

Danske virksomheder forsømmer digitale konkurrencefordele

Fire ud af ti danske produktionsvirksomheder er stadig digitale novicer, konkluderer ny analyse fra Teknologisk Institut. Det er en udfordring, fordi det viser sig, at virksomheder, der anvender digitalisering og data, klarer sig bedre på de internationale markeder.

De produktionsvirksomheder i Danmark, der anvender computere, netværk og sensorer til at udveksle data på kryds og tværs i produktion og salg, får en konkurrencefordel i forhold til udenlandske virksomheder. Men det udnytter fire ud af ti danske virksomheder stadig ikke.   

Det viser en ny analyse foretaget af Teknologisk Institut. Her er 578 direktører for små og mellemstore fremstillingsvirksomheder med produktion i Danmark blevet spurgt om deres brug af digitalisering i produktionsprocessen. Her anvender de virksomheder, der vurderer sig selv som markedsførende på deres eksportmarkeder, alle i høj grad IT-systemer i mange led af deres produktion.

- Digitalisering er et væsentligt element i virksomhedernes produktivitetsvækst. Forudsætningerne for at udnytte de digitale muligheder er gode, da Danmark internationalt er højt placeret, når det gælder digitalisering og automatisering. Men udviklingen står ikke stille og det er vigtigt, at vi bliver ved med at prioritere disse områder fremadrettet, siger direktør Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut.

Gevinsterne ved digitalisering kan være lavere produktionspris, højere kvalitet, hurtigere levering og kundetilpassede løsninger.

Undersøgelsen af de 578 produktionsvirksomheder er foretaget som en del af det nationale projekt, Produktion i Danmark, der har til formål at styrke dansk produktion ved at demonstrere relevante state of the art teknologier for danske virksomheder. Produktion i Danmark varetages af Teknologisk Institut og Force Technology og er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation.

Læs mere i rapporten 'Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering'.

Yderligere oplysninger
Direktør Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut, mobil: 7220 3116, mail: alh@teknologisk.dk.