Der er udsigt til lidt højere udgifter til opvarmning for 2015

Jens Chr. Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202529

Termostat

Der er udsigt til lidt højere udgifter til opvarmning for 2015

Behovet for energi til boligopvarmning i 2015 har været 21 procent lavere end normalåret. Det viser opgørelsen over graddage fra Teknologisk Institut. Opgørelsen viser dog også, at året 2015 har været lidt koldere end 2014, og derfor bliver udgiften til opvarmning i 2015 også lidt højere end i 2014 – ca. 8 procent.

Klimaet i 2015 vil også slå igennem på energibehovet til opvarmning. Det viser opgørelsen af skyggegraddage fra Teknologisk Institut for 2015. Set i forhold til gennemsnitsåret (normal-året) har kalenderåret 2015 haft 21,6 procent færre graddage, og det vil sige, at behovet for energi til rumopvarmning har været tilsvarende mindre. Men sammenlignet med året 2014 er antallet af graddage for 2015 dog 8 procent større.

- December 2015 har graddagmæssigt været den næstvarmeste måned, siden vi begyndte at beregne graddage i 1936. Det er med til at trække gennemsnittet for hele 2015 op, så behovet for energi til rumopvarmning samlet set for hele året vil være 21,6 procent lavere end normalåret. Men samlet set var 2015 altså lidt koldere end 2014, og derfor skal forbrugerne være indstillet på en lidt højere varmeregning end for året før, siger sekretariatsleder Jens Chr. Sørensen, Teknologisk Institut.

Graddage er et mål for, hvor koldt det har været og hvor meget energi, der bruges til rumopvarmning. Graddagetallet kan hjælpe forbrugerne med at sammenligne energiforbruget pr. måned med en normalmåned og pr. år med et normalår. Et lavt tal for graddage betyder et lavt behov for energi til rumopvarmning.

- Samlet set er der sket et relativt stort fald i graddagetallet fra perioden 1980 til 2015. Dette fald giver sig samtidig udtryk i at behovet for energi til opvarmning af bygninger også er fald-ende, siger Jens Chr. Sørensen.
                 
For eksempel var der i 1980 til 1989 gennemsnitligt 2.802 graddage pr. år. For 1990 til 1999 er gennemsnittet pr. år faldet til 2665 og fra 2000 til 2009 er gennemsnittet på 2487 grad-dage.

Ud over graddagene spiller andre forhold ind, når forbrugerne får varmeregningen – som for eksempel energipriser og afgifter.

Teknologisk Institut påpeger, at forbrugerne også selv kan medvirke til at reducere energiforbruget til opvarmning yderligere - for eksempel via efterisolering, udskiftning til lavenergiruder og omlægning til billigere energikilder som solvarme, solceller og varmepumper.

Yderligere oplysninger
Sekretariatsleder Jens Chr. Sørensen, Teknologisk Institut, mail: jcs@teknologisk.dk eller på mobil: 7220 2529.

Se faktaark: