Disse tre gennembrud har for alvor banet vej for kunstig intelligens

Kurt  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202211

-

Disse tre gennembrud har for alvor banet vej for kunstig intelligens

Wired Magazines grundlægger og ledende redaktør, Kevin Kelly, beskriver i en artikel den fascinerende fremtid set i lyset af kunstig intelligens (AI) - hvordan den vil forvandle internettet, den globale økonomi og civilisationen, som vi kender den. Han skriver samtidig, at den fremtid begynder nu.

Men har forskere og gadget-fanatikere ikke sagt det i årevis, tænker den skeptiske læser måske.

Kevin Kelly hænger i korte træk sin tiltro til AI's længeventede gennembrud på disse tre, nyere gennembrud:

1. Billig parallelprocessering
At bygge en AI-hjerne kræver, at et væld af forskellige processer kan køre samtidig - lige som med den menneskelige hjerne. Takket være GPU-chippen er det nu muligt, uden at det endevender tegnebogen.

2. Big Data
De massive mængder af data, som udbredelsen af sensorer i vores hverdag tilvejebringer (eksempelvis via smartphonebrug og webadfærd), giver AI-systemer den skoling, de har brug for til at blive mere og mere intelligente.

3. Bedre algoritmer
Processeringen af alle disse datamængder har i dag - takket være såkaldte "deep-learning"-algoritmer nået et optimeret niveau, som gør læringen hurtigere.

   LÆS OGSÅ: Nu får robotter menneskelig intelligens

Intelligente industrirobotter
Kunstig intelligens er også et begreb, som der bliver arbejdet med på Teknologisk Institut. Det er blandt andet en integreret del af konceptet Robot CoWorker, som sigter efter et lønsomt og sikkert samarbejde mellem mennesker og robotter.

- Robot CoWorker stræber efter at gøre robotarme mere intelligente, så de kan operere i tæt og sikker kollaboration med mennesker - og endda dele værktøj og arbejdsemner mellem hinanden, fortæller konsulent Danish Shaikh fra Teknologisk Institut.

- Det kræver information fra en masse forskellige sensorer - kameraer, lasergardiner, laserscannere etc. - og at denne information bliver oversat og integreret. For eksempel så en robot - når den registrerer, at du er i nærheden - går ned i tempo, så din sikkerhed er i højsæde. Når du er kommet på afstand fra robotten, vil den så igen sætte tempoet op til fuld hastighed, eksemplificerer han.

   LÆS OGSÅ: RobotCoWorker

"De bedre algoritmer skal blive endnu bedre"
Hvad kan vi så forvente at se i fremtiden? Danish Shaikh ser mange interessante perspektiver, men understreger først, at Kevin Kellys tredje punkt, algoritmerne, stadig udgør en betragtelig udfordring i implementeringen af AI.

- Det er meget nemt at generere en massiv mængde sensordata, som grundlæggende er en masse tal, men særdeles vanskeligt at få en computer til at forstå, hvad der foregår i "den virkelige verden" ved blot at se på disse tal, siger Danish Shaikh.

- De "bedre algoritmer" skal blive endnu bedre, før vi kan tilbyde robotløsninger, som er så intelligente, at de kan håndtere alle tænkelige usikkerheder i "den virkelige verden" - og derigennem arbejde endnu mere robust, end de gør i dag, understreger han videre.

Industrielle robotter er i dag rigtig gode til at gøre, hvad de bliver programmeret til. Det er her robotprogrammørens job at sørge for, at han/hun har taget højde for alle tænkelige scenarier. Han/hun skal altid fortælle robotten, hvor og hvad den skal lave. Når robotten først har fået denne information, kan den til gengæld gentage med utrættelig præcision i uendelighed.

- Der er dog altid situationer, som robotprogrammøren ikke kan forudse, og jeg forventer, at vi i fremtiden vil se robotter, som vil kunne håndtere disse uventede scenarier på egen hånd, siger Danish Shaikh.

   LÆS OGSÅ: Supercomputer består menneskelig intelligens-test - eller gør den?

En forbundet hverdag
I sin teknologiforudsigelse ser Danish Shaikh også en opblomstring af AI-underdisciplinen "context awareness".

- Ideen er, at alle dine ting - om det så er robotter, vaskemaskiner, kaffemaskiner, lys, bevægelsessensorer, kropssensorer etc. - er forbundet til hinanden via WiFi. Alle sensorinformationer kombineres til at forstå, hvad et menneske laver, fatte konteksten og få maskinerne til at handle derefter, fortæller han og fortsætter.

- Jeg forestiller mig, at vi i fremtiden vil have inkorporeret en form for context awareness i for eksempel mobile robotter, så de kan handle mere intelligent baseret på menneskets handlinger. Forestil dig eksempelvis en mobil robotbutler, som følger efter dig via en sensor i din sko - eller ved, hvor den kan finde dig via et kamera i loftet.

   LÆS OGSÅ: Intelligente robotsystemer

Kunstig intelligens har siden 2009 tiltrukket mere end 17 milliarder dollars i investeringspenge, skriver Wired. De store spillere på det digitale marked - Google, Facebook, Dropbox, LinkedIn, Pinterest, og Twitter - har alle opkøbt AI-virksomheder i stor stil de seneste år. Og private investeringer i sektoren for kunstig intelligens har vokset med 62 procent hvert år de sidste fire år.

Det får Wired-grundlæggeren til at komme med følgende forudsigelse: I 2024 er Googles hovedprodukt ikke websøgning. Det er kunstig intelligens.