Emneopmåling - micro-CT

CT scanner

Emneopmåling - micro-CT

Gå-hjem-møde om micro-CT´s anvendlesmuligheder blev afholdt Torsdag d. 10. april  på Teknologisk Institut, Måling og Kvalitet.

Micro-CT

Med micro-CT scanneren kan vi på Teknologisk Institut visualisere meget små prøver i 3D, og måle på indre strukturer uden nogen form for prøveforberedelse såsom indfarvning og udskæring. Scanneren er designet til at kunne scanne prøver ned til en diameter på et par hårstrå, men der kan ligeledes scannes prøver på op til 50 mm i diameter og 70 mm i højde. Generelt set gælder det at jo mindre prøven er des højere opløsning og hurtigere scanningstid vil der være.

Scanneren er udstyret med en micro focus røntgenkilde, hvilket gør at man kan opnå meget høj opløsning i scannet (mindre end 0.7 µm). Den høje opløsning betyder også at stråleintensiteten er mindre end i de større scannere, hvilket betyder at materialer med lav densitet er lettere at scanne end materialer af høj densitet såsom metaller.

Scanneren leverer hurtig, ikke destruktiv, tredimensionelle geometriske opmålinger af materialets strukturer såsom overfladebehandling, coating, partikler, porøsitet og revner. Denne viden kan hjælpe virksomhederne med at udvikle nye materialer og produkter, samt karakterisere de problemer der er med de eksisterende.

micro CT A

Figure 1: TL) CT slice af implantat I knogle. TR) 3D visualisering af hele prøven. BL) Tværsnit fra andet plan BR) Analyse og colormapping af knogletykkelse.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med:

Som de eneste i Danmark kan vi tilbyde en ekspertviden der kombinerer metrologi og opmåling med CT-scanning. Endvidere består vores faciliteter til dato af tre forskellige scannere med forskellig opløsning af funktion, hvilket giver os landets største ”spændvidde” indenfor CT.

  • Opmåling af både indre og ydre strukturer på en ikke-destruktiv måde
  • Analyse af coatingtykkelse og fordeling
  • Analyse af fibermaterialer i forhold til fibertykkelse og fordeling
  • Partikelanalyser
  • Porøsitetsanalyser
  • Karakterisering af prøver hvor der kræves temperaturstabilitet helt ned til -20C og op til 70C