En stærk udviklingsplatform baner vejen

Knud Erik Hilding-Hamann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201421

SolarVenti A/S har fået en stærk udviklingsplatform – med en videnkupon på 100.000 kr. til rådighed er virksomheden klar til teknologisk innovation og produktudvikling.

En stærk udviklingsplatform baner vejen

Et samarbejde mellem SolarVenti A/S og Center for Idé & Vækst fører til udvikling af et nyt klimaanlæg, test af teknologien samt verificering af SolarVentis koncept. Alt i alt en stærk platform til videreudvikling og kommercialisering af virksomhedens nye koncept.

SolarVenti er en mindre virksomhed, som udvikler, producerer og sælger patenterede solvarmeanlæg på globalt plan. Virksomheden har de seneste år oplevet høje krav til deres produkters bæredygtighed og energieffektivitet, herunder krav om CO2-neutrale energiløsninger. Derfor ønsker de at udvikle et soldrevet affugtnings- og tørreanlæg, baseret på nyudviklet teknologi, med en høj energieffektivitet.

100.000 kr. til udvikling og innovation
For at komme videre med udviklingsprocessen har SolarVenti et behov for at få tilført viden om, hvilke mulighed-er der er for denne type udvikling:
”Igennem vores lokale erhvervsråd fik vi kontakt til en konsulent fra Center for Idé & Vækst, som satte fokus på vores konkrete muligheder for at udvikle vores forretning gennem teknologisk innovation og produktudvikling,” udtaler direktør Hans Jørgen Christensen.

SolarVenti ansøger om en Videnkupon på 100.000 kr. til videreudvikling af deres innovative affugtningsteknologi. Virksomheden indleder et samarbejde med Teknologisk Institut, som beregner det teoretiske grundlag for tørreanlæggets ydeevne, tester SolarVentis prototype og verificerer hele konceptet.

Nyt produkt og nye markedssegmenter
Forløbet har haft vigtig indflydelse på virksomhedens udvikling af deres nye produkt.
”Forløbet med Center for Idé & Vækst, og det videre samarbejde med Teknologisk Institut, har givet os afgørende input til vores nye produkt samt en stærk udviklingsplatform til at videreudvikle og kommercialisere konceptet. Endvidere har samarbejdet skabt en væsentlig mulighed for forretningsudvikling gennem lancering af vores produkt til helt nye markedssegmenter,” forklarer Hans Jørgen Christensen.

Se historien i en printvenlig version: