Fire livreddende anvendelser af droner

Thomas Madsen Almdal

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 15 55.

Fire livreddende anvendelser af droner

De fleste har hørt om krigsdroner, men det pilotløse luftfartøj - også kaldt UAV'er - rummer langt flere (opløftende) anvendelsesmuligheder. Teknologisk Institut har her samlet fire eksempler på droner, som du måske ikke lige havde set komme - og flere af dem er slet ikke så langt ude i fremtiden, som man skulle tro.

Ambulancedroner
Omkring 800.000 europæere bliver hvert år ramt af hjertestop. Kun otte procent af disse overlever. Sidstnævnte tal vil ifølge en hollandsk studerende kunne hæves til 80 procent med implementering af droneteknologi. Den unge hollænder har nemlig udviklet en flyvende hjertestarter, som selv finder hen til ulykkesstedet:

- Man kunne måske godt forestille sig en fremtid, hvor sådanne droner blev opsat på udvalgte hustage rundt om i landet. Når så Alarmcentralen får en opringning om et hjertestop, indhenter de automatisk GPS-positionen, kobler sig på den nærmeste drone og sender den til et egnet landingssted i nærheden af ulykkesstedet. Det ville spare tiden, der bliver brugt til dels at lede efter en hjertestarter og dels at lede efter en kvalificeret operatør af systemet. Det ville helt sikkert kunne redde liv, siger konsulent Thomas Madsen Almdal fra Teknologisk Institut.

Hvis man vender blikket mod lande med svag infrastruktur har dronefartøjet også stærke livreddende perspektiver. Nær en milliard af verdens befolkning lever i områder, hvor veje ikke altid er åbne. Her kan droner bevise sig livsvigtige til at transportere blod, organer eller medicin.

I kongedømmet Bhutan i Himalaya bliver droner lige nu testet som bindeled mellem landets hovedhospital og mindre sundhedsklinikker i de mere rurale og bjergrige egne. Her kan patienter slippe for lang, besværlig rejsetid og i stedet blive diagnosticeret eller behandlet med hjælp fra dronens fleksible rejseform.

Den gennemsnitslige hastighed på større veje i Bhutan er cirka 16 km/t, så en drone vil hurtigt kunne udkonkurrere en vejnetsbaseret transport af eksempelvis blodprøver eller vacciner.

Vanskeligheder med at nå yderlige landområder, har også tvunget Læger uden Grænser til at tænke i nye baner.

- For at undgå krokodiller og giftslanger må vi tage droner i brug for at nå patienter i Papua Ny Guinea, skriver de på deres Twitter-profil.

Brandvæsensdroner
Ambulancevæsenet er ikke det eneste beredskab med sirener, som kunne drage nytte af dronens egenskaber. Også brandvæsenet er begyndt at få øjnene op for mulighederne.

- Københavns Brandvæsen er meget langt fremme med droneimplementering - også set på verdensplan. De bruger allerede i dag en drone til overvågning af indsatser i forhold til brand. Det giver dem et enestående overblik over situationen, og gør dem i stand til at målrette deres indsats meget bedre, end de før har været i stand til, siger Thomas Madsen Almdal.

Katastrofeberedskabsdroner
Et relateret dronebrug er overvågning af katastrofeområder. En drone produceret af danske Sky-Watch har blandt andet været på Filippinerne i forbindelse med den ødelæggende tyfon Haiyan for at hjælpe med at skabe overblik over katastrofen og målrette indsatsen. Se eksempel i videoen herunder.

- Droner kan i relation hertil også anvendes til overvågning af skovbrande, trafikulykker, oversvømmelser eller lignende. Og efterhånden som droner bliver mindre, kan de også anvendes til at undersøge delvist sammenstyrtede bygninger for at finde sammenklemte mennesker. Udstyrer man dem med et termisk kamera kan de også "se gennem vægge" i selv støvede miljøer, fortæller Thomas Madsen Almdal.

Miljøovervågningsdroner
Det danske firma Explicit har lavet et projekt omkring brugen af en drone til at måle udstødningsgasser fra skibe.

- Man kan forestille sig mange varianter af dette. For eksempel tilpasning af CO2-afgift til den faktiske forurening både til lands og til vands, siger Thomas Madsen Almdal og fortsætter.

- Miljøovervågning i Arktis er også særdeles interessant. Med de stigende temperaturer åbner Nordvestpassagen efter alt at dømme inden for en overskuelig årerække, og det vil medføre krav om overvågning af store områder med hensyn til miljø og ulykker. Det er et oplagt indsatsområde for droner.

Thomas Madsen Almdal er en del af Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, som har et helt team dedikeret til servicerobotter - herunder droner (UAV'er). Teamet har således ikke kun fokus på luftrobotter, men også land- og vandrobotter.