Flytning af hospitalssenge skal bane vejen for selvkørende biler

Virksomhederne Google, Tesla og Uber presser på med selvkørende biler. I de seneste år er der blevet demonstreret selvkørende biler under forskellige forhold, om end stadig ret lukkede og kontrollerede forhold.

Grunden til, at vi ikke ser selvkørende biler på de danske veje i dag, kan være mange, men ét svar er sikkerheden. For én ting er, hvordan mennesket kan træffe både gode og dårlige valg i trafikken, en anden er, når vi sætter en computer og maskine til at tage det valg og samtidig højde for alle tænkelige og utænkelige situationer, der kan opstå i trafikken.

Netop sikkerheden i kommunikation mellem teknologier, bliver der nu sat fokus på i et nyt europæisk projekt med navnet SafeCOP - Safe Cooperating Cyber-Physical Systems (CO-CPS) Using Wireless Communication.

Her vil 28 partnere fordelt over fem lande undersøge og udvikle en ramme for sikker kommunikation mellem to samarbejdende teknologier. Projekterne spænder bredt over mobile robotter, der arbejder sammen om flytning af hospitalssenge på Odense Universitetshospital (OUH), motordrevne både, der arbejder sammen om at måle og undersøge Trondheim fjord samt projekter, der beskæftiger sig med kommunikation mellem biler omkring uheld, vejrforhold og trafikstyring. Fælles for disse projekter er, at teknologierne skal kunne kommunikere sikkert sammen.

Når robotter skal arbejde sammen
Flytning af hospitalssenge med robotter er et samarbejde mellem Odense Universitetshospital (OUH), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Technicon ApS og Teknologisk Institut. Her vil der i løbet af de næste tre år blive testet teknologier, der gør det muligt for mobile robotter automatisk at flytte tomme hospitalssenge fra A til B – i første omgang mellem Fælles Akutmodtagelsen (FAM) og et centralt senge-vaskeri.

Selvom arbejdsopgaven lyder simpel, så vil det være et kvantespring i brugen af samarbejdende mobile robotter, hvis de kan gøres sikre nok til, at mennesker kan færdes sammen med dem på OUH’s gange. Sengene skal som udgangspunkt flyttes ved hjælp af to robotter, der kommunikerer sammen om opgaven.

- Én af vores primære opgaver bliver at finde ud af, hvordan de to robotter kan arbejde sammen og hvordan de skal kommunikere med hinanden. Systemet skal samtidigt gøres sikkert nok til, at udefrakommende hackere eller signalforstyrrelser ikke kan påvirke robotterne negativt, fortæller robotspecialist og teamleder Lars Dalgaard fra Teknologisk Institut.

Gennem en konkret case på et sygehus som OUH skal alle sikkerhedsmæssige aspekter og situationer afdækkes, når de mobile robotter kører rundt på gangene i et offentligt og skiftende miljø.

- De mobile robotter må ikke på noget tidspunkt opføre sig uhensigtsmæssigt, da vi har at gøre med et miljø, hvor der pludseligt kan opstå en kritisk situation. Derfor er det vigtigt, at robotterne ikke kommer i vejen for en akut situation, fx et hjertestop, hvor selv få sekunders forsinkelse kan betyde liv eller død, fortsætter Lars Dalgaard.

De mobile robotter vil dog ikke komme ud for virkelige situationer som disse i løbet af projektets levetid, da formålet netop er at undersøge muligheden for at gøre robotterne og systemerne sikre nok.

Gevinster på den korte og lange bane
Ved at udvikle fælles sikkerhedsstandarder, der kan benyttes til certificering af samarbejdende robotsystemer, kommer vi ét skridt nærmere selvkørende biler på de danske veje.

- Problemet med selvkørende biler i dag er, at vi ikke kan være sikre på, at de forskellige systemer i bilerne kan kommunikere sikkert sammen uden afbrydelser. Hvad sker der, hvis systemerne ikke taler samme ”sprog” eller noget forstyrrer kommunikationen?  Hvordan skal bilerne agere i uventede situationer? Hvor et menneske vil reagere prompte på en pludseligt opstået situation, vil en bil kun reagere som den er programmeret. Hvem har så ansvaret? Selvom selvkørende biler kan være procentmæssigt sikrere end mennesker bag rettet, så har vi et retssystem, der kan straffe et menneskes dårlige beslutning. Hvem har ansvaret for uheld i trafikken, hvor selvkørende biler er involveret, spørger Lars Dalgaard.

De kortsigtede gevinster ved at udvikle samarbejdende mobile robotter, der kan flytte hospitalssenge på OUH er mange. Teknologien vil være skalerbar og der kan implementeres løsninger i mange industrier. Der er allerede en forventning om, at de fund og løsninger projektet afføder, kan skabe nye projekter og muligheder for mange virksomheder.

- Det vil være en kæmpe gevinst for brugen af de samarbejdende mobile robotter, hvis vi kan gøre dem sikre og få dem sikkerhedsgodkendt. Der er mange krav til sikkerheden på et hospital, så den teknologi vi får udviklet vil være sikker nok til brug i andre virksomheder, hvor robotter med fordel kan arbejde sammen om at flytte tunge og besværlige genstande. Fx på et savværk, hvor der skal flyttes tunge træstammer og bjælker, foreslår Lars Dalgaard.

SafeCOP-projektet er startet 1. april i år og løber over tre år, og der vil i projektets løbetid blive skrevet løbende om de spændende opgaver og resultater der kommer. Så følg med i nyhedsbrevet.

SafeCOP er et samarbejde mellem 28 partnere i seks forskellige lande. I Danmark deltager Technicon ApS, Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut sammen om en case med deltagelse fra Odense Universitetshospital.

SafeCOP er finansieret af ECSEL Joint Undertaking (ECSEL-JU) og fra dansk side af InnovationsFonden.