Fødevareministeren fik et kig ind i fremtidens fødevareproduktion på DMRI Teknologisk Institut

Lars Leopold Hinrichsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202663

Fødevareministeren Mette Gjerskov og Lars Hinrichsen

Fødevareministeren fik et kig ind i fremtidens fødevareproduktion på DMRI Teknologisk Institut

Kan man virkelig servere rød og saftig hakkebøf uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden?
Og hvem siger kødprodukter ikke er sunde?
Sagde du CT-skanning - det er da noget man bruger på sygehusene?
Er dyrevelfærd også en god forretning?

Det var nogle af spørgsmålene, som ministeren fik svar på under besøget på DMRI den 22. januar 2013.

Indledningsvist fortalte Mette Gjerskov, at hun allerede kender DMRI fra tidligere, hvor hun blandt andet har hørt om DMRI´s arbejde med lugt og lugtanalyser. Mette Gjerskov nævnte også at hun var stødt på DMRI´s navn under et besøg i Brasilien, hvor hun havde set en maskine, der er udviklet af DMRI.

De friskserverede smagsprøver af saftig og rød hakkebøf var fremstillet på en helt ny måde kaldet LTLT (lang tid, lav temperatur). Selvom bøfferne var fremstillet længe i forvejen kunne fødevareministeren nyde et stykke helt frisk hakkebøf, som DMRI har dokumenteret er lige så sikkert at spise som helt gennemstegte og oftest tørre og kedelige hakkebøffer.

LTLT hakkebøf. Fødevareministeren på besøg hos DMRI. Her sammen med Lars Hinrichsen.

Ministeren blev præsenteret for det allernyeste inden for moderne fødevareproduktion og DMRI’s mobile CT-skanner blev vist frem. De færreste er klar over, at CT-skanning allerede anvendes i dag til at beskrive kvaliteten af slagtekroppe og som reference til afregning til landmændene. Men den nyeste udvikling på området har gjort det muligt at anvende denne ekstremt avancerede teknologi on line i produktionen. DMRI viste en prototype frem og ministeren var ganske imponeret over, at prototypen skal ud og afprøves i produktion i løbet af få måneder.

Højteknologi er midlet, men målet er sunde kødprodukter af høj kvalitet. Derfor blev ministeren også præsenteret for en række helt nye produktkoncepter baseret på kød. De kan nøglehulsmærkes og desuden anprises for et højt fiberindhold. Og frem for alt, så smager de godt. For som ministeren sagde ”hvis ikke det smager godt, får man aldrig folk til at spise det”. Det særligt interessante ved produktkoncepterne er, at de bygger på kendte produkter som wienerpølser og nuggets. Men nu altså bare i sunde og velsmagende versioner.

Mette Gjerskov spurgte aktivt og interesseret ind til projekterne, specielt var der en del debat om hvordan DMRI’s arbejde kan bidrage til forbedring af økonomien i kødproduktionen og produktudvikling. Blandt andet kommenterede Mette Gjerskov arbejdet med produktudvikling med kommentaren: ”Det nytter ikke noget at vi i Folketinget går og snakker om højt forædlede kødprodukter, hvis verden går i en helt anden retning”.

DMRI har spillet en central rolle i den verdensstandard, der anvendes ved læsning, transport og bedøvning af levende dyr i dag, og den danske kødindustri har et meget højt niveau. Ministeren udtrykte stor interesse for dyrevelfærd og glædede sig over at se de muligheder, som rent faktisk er til rådighed i forhold til at dokumentere dyrevelfærden, og var begejstret for de nye udviklingsprojekter, der er sat i søen.

Mette Gjerskov takkede afslutningsvist for besøget som hun fandt meget professionelt og spændende.

Fakta
DMRI (Danish Meat Research Institute) er verdens største og internationalt førende videncenter indenfor forskning og innovation i animalske fødevarer. DMRI’s specialister udvikler løsninger til den internationale kødindustri og yder rådgivning både nationalt og internationalt. DMRI har fokus på metoder og teknikker til produktion af sikre animalske fødevarer af høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Samtidig med at vi tager maksimalt hensyn til arbejdsmiljøet, dyrevelfærden og det eksterne miljø.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte Lene Glud på tlf. 72 20 26 59 – eller lbg@teknologisk.dk.