Fra nedgangstider til konstruktiv udvikling

Jane  Hagelskjær

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 84.

Et strategiseminar vender Allesøe Specialmaskiners nedgangstider til en konstruktiv udviklingsproces. Virksomheden styrer nu fremad med realistiske målsætninger.

Fra nedgangstider til konstruktiv udvikling

Ustruktureret dagligdag, utilfredse kunder og faldende indtjening var udgangspunktet for en intensiv strategisk udviklingsproces i samarbejde med Center for Idé & Vækst. Allesøe Specialmaskiner har på et år skabt konstruktiv dialog med kunderne og forbedret samarbejdet med leverandører.

Allesøe er en virksomhed, som udvikler, konstruerer og fremstiller maskiner – primært til medicinalindustrien. De har i en længere periode oplevet nedgang i form af utilfredse kunder og faldende indtjening og søger derfor assistance til at gennemføre et strategiseminar med forhåbning om at vende virksomhedens situation.

Fra strategi til konkret handlingsplan
Seminaret satte fokus på virksomhedens styrker og svagheder, hvor sidstnævnte bestod i dårlig leveringstid, klodset projektforløb og manglende forståelse for kundens behov. Med disse in mente blev der udarbejdet en handlingsplan med fokus på, hvordan man forener virksomhedens nuværende situation med den ønskede vision.

"Center for Idé & Vækst sikrede stor værdi og sparede os tid på grund af et veltilrettelagt seminar, handlingsplan og opfølgning,” siger Christina Allesøe. Direktør Lars Allesøe uddyber: ”Konsulenten bidrog især med afklaring af behov og tilførte knowhow, så vi er i stand til at komme videre i processen på egen hånd.

På vej mod visionen
De strategiske tiltag har styrket samarbejdet mellem tegnestue og produktionsafdeling, hvilket skaber værdi gennem en mere strømlinet udviklingsproces og kortere sagsforløb. Strategiprocessen har med udgangspunkt i intern vilje og ekstern sparring tilrettet interne processer, skabt konstruktiv dialog med kunderne og forbedret samarbejdet med leverandører.

For vores videre udvikling betyder det, at vi er kommet i gang, at vi har fået startet en proces, som ikke ’sander til’ og en proces, som vil ende med, at vi holder vores målsætning,” konkluderer Lars Allesøe.

 

Se historien i en printvenlig version her: