Fremtidens Mekaniker

Martin Eggert Hansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 29.

Mekaniker reparerer bil på værksted

Fremtidens Mekaniker

Mekanikerfaget bliver mere og mere centreret omkring IT. Det stiller nye krav til uddannelse, arbejdsgivere og medarbejdere. I en stor kompetenceanalyse kortlægger Teknologisk Institut de nye kompetencekrav, mekanikeren står over for.

Tidligere bestod en mekanikers job primært af manuelt arbejde. Det har ændret sig, og nu bruger mekanikeren fx software til test og fejlfinding i biler.

Metalindustriens Uddannelsesudvalg ønskede at vide, om den nuværende mekanikeruddannelse matchede virkelighedens behov. De var også interesseret i at få indsigt i fremtidens kompetencekrav og teknologiens indflydelse på jobbet.

Omfattende analyse med fokus på fremtiden
Teknologisk Institut har gennemført kompetenceanalysen Fremtidens Mekaniker for Metalindustriens Uddannelsesudvalg. Analysen tager udgangspunkt i to fokusgruppeinterviews. Det ene interview fokuserede på seks temaer og deres udfordringer. Ved det andet interview blev deltagerne bedt om at skrive en jobannonce med de krav, de havde til mekanikere nu og i fremtiden.

Interviewene dannede grundlag for en spørgeskemaundersøgelse med fokus på de vigtigste kompetencekrav for fremtidens mekaniker.

Mere IT, mindre manuelt arbejde
Ud fra de indsamlede data identificerede Teknologisk Institut de tekniske, generelle og personlige kompetencekrav til fremtidens mekaniker. Den vigtigste tekniske kompetence er computerbaseret fejlfinding og forståelse for elektronik. Og mange af de manuelle opgaver forsvinder helt i fremtiden.

Læs hele rapporten:
 

Kompetenceanalysen gav Metalindustriens Uddannelsesudvalg et grundigt og overskueligt overblik over fremtidens kompetencebehov for mekanikere. Udvalget har brugt analysen til at tilpasse uddannelse og efteruddannelse inden for mekanikerfaget.

Vi tilbyder kompetenceanalyser inden for alle brancher
Teknologisk Institut har mange års erfaring med kompetenceanalyser. Vi kombinerer samfundsfaglig indsigt med teknologisk specialistviden, og vi kan trække på forskere inden for alle brancher. Hos os får du brugbar viden leveret på en enkel og letforståelig måde.

Læs mere om kompetenceanalyser

Vil du vide mere? Så brug kontaktformularen, eller ring til Martin Eggert Hansen 
på tlf.: 72 20 14 29