Fremtidens teknologi afslører fortidens mysterier

Olivier  Jay

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 13.

Fremtidens teknologi afslører fortidens mysterier

Det er svært at forestille sig, men prøv alligevel i tankerne at skrue tiden 63 millioner år tilbage. Til dengang Danmark var dækket af et stort, dybt hav, der var rigt på dyre- og planteliv. Hvis man tog sig en frisk dukkert dengang, ville man med ret stor sandsynlighed støde på hajer og den frygtindgydende Thoracosaurus scanius – i dag bedre kendt som den op til fire meter lange havkrokodille – på jagt efter fisk. Havkrokodillen uddøde, men den er nu genopstået som vartegn for Geomuseum Faxe.

Da vi tilbage i 2009 skulle åbne museet, ledte vi efter en idé til et vartegn, og det skulle jo helst være et eller andet stort og farligt dyr, der kunne tiltrække sig opmærksomheden. Valget faldt ret hurtigt på havkrokodillen, fordi der er fundet flere tænder og knogler fra den i Faxe Kalkbrud, og dermed har en ret naturlig tilknytning til området, fortæller Ph.d og museumsinspektør Jesper Milàn.

Svenskernes kranie var for skrøbeligt
Ideen om at gøre havkrokodillen til hovedrolleindehaveren i museet blev endnu mere oplagt, fordi Jesper Milàn vidste, at man på universitetet i Lund havde et komplet forstenet havkrokodille kranie, fundet i slutningen af 1800-tallet i Limhamn Kalkbrud ved Malmø.

Kraniet fra Sverige - på vej ind i CT scannerenSå vi planlagde jo bare at låne det kranium og lave en afstøbning til vores udstilling. Men det viste sig desværre, at kraniet var for skrøbeligt til at blive transporteret langt og afstøbt. I stedet for fik jeg i samarbejde med Dr. Johan Lindgren fra Lunds universitet arrangeret en CT-scanning af kraniet på Næstved Sygehus. Det var rimeligt nemt, fordi kraniet ikke var trykket fladt eller havde andre skader. Formålet med CT-scanningen var, at så kunne vi se en masse om, hvordan hjernen så ud, uden at skære i kraniet eller på anden måde beskadige det, forklarer Jesper Milàn.

Den rigtige knogle-agtige finish
Efterfølgende sad jeg en uge på Retsmedicinsk Institut og lavede 3D-modeller på baggrund af scanningsresultaterne, og det var professor Niels Lynnerup derfra, der satte mig i forbindelse med Center for Produktudvikling. Målet var nu, at få lavet en kopi af kraniet og af hjernen, som vi kunne bruge i vores udstilling, forklarer Jesper Milàn, der fortsætter, Jeg kontaktede Center for Produktudvikling og fortalte om den lidt specielle opgave med krokodillens kranie og hjerne. Center for Produktudviklings RM-maskiner har godt nok printet mange specielle modeller – lige fra dele til pick up’er til robotarme. Men krokodillehjerner – det var alligevel første gang.

I SLA maskinen hos Center for ProduktudviklingBåde underkæben, overkæben og hjernen blev produceret i vores SLA-maskine i ABS-lignende epoxy. Det tog ca. 8-10 timer i alt, og udfordringen var bl.a., at få plads i maskinen til kæberne, der er 600 millimeter lange. . En anden udfordring var, at den ene kæbe havde et brud. Heldigvis lykkedes det for Jesper at reparere bruddet i 3D tegningerne, ellers skulle vi til at reparere bruddet, når kæben var støbt. Til sidst var der også lidt udfordring i at få renset og slebet modellerne, så de fik den rigtige knogle-agtige finish, fortælles der fra Center for Produktudvikling.

Hvor er hjernen?
Jeg modtog den færdige model med posten. Og hjernen – den er så lille, at jeg i første omgang ringede til Center for Produktudvikling og brokkede mig over, at de havde glemt at sende den med. ”Kig efter en lille plastpose, der er tapet fast” lød beskeden tilbage – og ganske rigtigt, der sad hjernen, lidt større end en valnød, griner Jesper Milàn. Han har tænkt sig at udstille den minimalistiske hjerne sammen med den 3 meter lange model af en glubsk udseende havkrokodille, som Geomuseum Faxe allerede råder over.

Så kan folk se kontrasten - at Thoracosaurus scanius først og fremmest var en effektiv fiskejæger og ikke var den helt store tænker, siger Jesper Milàn. Han oplyser, at man nu kan se hjernen, kæberne og i øvrigt også de 3D-tegninger, der dannede baggrund for rekonstruktionen af det hele.

Ny teknologi gør livet lettere for palæontologer
Generelt er Jesper Milàn begejstret for den nye teknologis muligheder for at afsløre fortiden.

Jesper Milán oplyster, at man fra juni vil kunne se hjernen, kæberne og i øvrigt også de 3D tegninger, der dannede baggrund for rekonstruktionen af det heleMuligheden for at CT-scanne og printe nøjagtige modeller gør livet meget lettere for palæontologer, fordi vi kan se de indre strukturer i fossile dyr, uden at ødelægge dem. Desuden får vi en formidlingsmæssig bonus, fordi vi bedre kan vise folk, hvordan dyrene så ud. Jeg har rigtigt mange ideer til, hvordan man kan bruge teknologierne til endnu mere. F.eks. har vi mange modeller af smådyr, som det kunne være spændende at få blæst op i større størrelser, så folk bedre kan se detaljerne i dem, uden at bruge en lup. Jeg overvejer også at få produceret klappemodeller af kæberne – altså modeller i stærkere materiale, som kan tåle at blive holdt og rørt ved.

Samme tur til Grauballemanden
Det er i øvrigt slet ikke første gang, at Center for Produktudvikling er med til at genskabe fortiden. For små 10 år siden var centeret nemlig involveret i et tilsvarende projekt med CT-scanning og efterfølgende modelkonstruktion. Dengang handlede det om kraniet på selveste Grauballemanden. Danmarks mest berømte jernaldermand gennemgik i årene 2001-2002 en række grundige analyser, hvor de mest moderne medicinske og teknologiske metoder som bl.a. DNA-test, CT-scannning, endoskopi og røntgen blev anvendt sammen med retsmedicinske og kriminologiske efterforskningsmetoder.

Grauballemanden blev scannet i en CT-scanner på Århus Kommunehospital, og efterfølgende var opgaven, at vi ud fra scanningsdataene skulle lave en nøjagtig kopi af hans hoved i vores SLA-maskiner. Modellerne er siden blevet brugt til at lave yderligere rekonstruktioner over, hvordan Grauballemanden så ud i virkeligheden, fortæller Center for Produktudvikling.

 

Geomuseum Faxe
Besøg Geomuseum Faxe, der ligger med en fantastisk udsigt lige på kanten af Faxe Kalkbrud. Der er mulighed for fossiljagt, og for rundvisning i museets udstillinger – bl.a. i den geologiske udstilling. Udstillingen fortæller om det fascinerende koralrev, der opstod i området omkring Faxe for 63 millioner år siden. I koralrevet levede mange forskellige dyr, som med tiden blev omdannet til fossiler. Her var krabber, østers, snegle, muslinger, hajer - og i ny og næ en krokodille.