Resultater i Fremtidens Transportkoncepter - Rammebetingelser

Finn  Zoëga

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 70.

Resultater i Fremtidens Transportkoncepter - Rammebetingelser

Rammebetingelser

Logistikbegrebet har specielt i de seneste år gennemgået meget store forandringer. Globalisering, stigende specialisering, nye industrielle strukturer og nye teoretiske indfaldsvinkler som supply chain management[1] skaber et behov for en række nye logistikkompetencer. Der er en stærk sammenhæng mellem logistikkompetence og konkurrenceevne, og alt tyder på, at sammenhængen i tiden fremover vil forstærkes. Det er derfor af stor vigtighed, at det danske erhvervsliv har adgang til de seneste internationale forskningsresultater inden for logistikområdet, og at det danske forskningsmiljø skaber et vidensmæssigt fundament for fremtidens logistik samt positionerer den danske logistikforskning på den internationale arena. Logistikområdet er overvejende empirisk drevet, og dermed er samspillet mellem forskere og virksomheder centralt.

Inden for denne ramme har Center for Logistik og Transport (CLT) dannet sin eksistens. CLT er et netværksorganiseret forsknings- og udviklingscenter, som arbejder med forskellige projekter. Et af dem er ”Udvikling af Fremtidens Transportkoncepter”. Formålet med projektet er at skabe oversigt over ”state of the art” for international transportforskning, at afdække en række af de væsentligste internationale driv­kræfter og tendenser, at positionere dansk og nordisk logistikforskning i et internationalt perspektiv og at bearbejde, strukturere samt formidle viden til dansk industri.

Som en del af det ovennævnte projekt arrangerede CLT seminaret ”Fremtidens forsyningskæde - Udfordringer for logistiksystemerne i morgendagens virksomheder”, hvor erhvervsledere og forskere mødtes med det formål at:

  • tegne en skitse af fremtidens logistiksystemer med de centrale temaer og udfordringer, som forventes at blive dominerende
  • opnå øget indsigt i de udfordringer, den enkelte deltager står over for i udvikling af virksomhedens logistiksystemer
  • provokere og inspirere til nye tankesæt – såvel for industrien som for forskningen på området.

For yderligere information kan nedenstående pjece downloades: (kan udskrives i A5-format 2-sider)

 

[1] Andre anvendte begreber er eksempelvis trimmet produktion  (lean production), just-in-time, mass customization, agile manufacturing.