Georadar ser ind i beton

Christian Bøgh Jøns Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201447

Georadar

Georadar ser ind i beton

Hvad gemmer der sig under betonoverfladen? Teknologisk Institut kan lave 3D-modeller af armeringen i en bro - for bare at nævne én af de mange muligheder med Georadaren.

Et af Danmarks mest avancerede radarudstyr til at undersøge beton og konstruktioner findes på Tek­nologisk Institut. Det er en såkaldt Georadar, der kan lokalisere indstøbte stålkabelrør i elementer i forbindelse med kontrol af rørenes fyldningsgrad og til at lokalisere de bærejern, der forbinder i for- og bagplade i sandwichelementer af beton.

Sådanne opgaver er typiske eksempler på georadarens muligheder for at ”se” ind i betonkonstruktioner. Udstyret kan også bruges ved tilstands­kontrol af broer og bygninger eller til at lokalisere armeringen inde i en betonkonstruktion, hvis der er ukendte detaljer eller tvivl om udførelsen. Andre muligheder er at finde skjulte rør og afsløre støbefejl i beton.

Metode

Georadarens antenne udsender og opfanger radio­bølger, der reflekteres fra grænseflader med forskellige elektromagnetiske egenskaber. Teknologisk Institut anvender tre forskellige antenner, der arbejder med hver sin bølgelængde, som passer til forskellige typer af opgaver. Avanceret software kan omdanne radarens måleresultater til 3D-modeller, hvor for eksempel armeringsopbygningen kan vendes og drejes på skærmen.

Undersøgelsen sker ved at føre antennen hen over betonoverfladen i et fastlagt mønster. Udstyrets computer opsamler de mange måledata, som efterfølgende samles i en afbildning af betonens indre.

Georadarens højeste frekvens er 1,5 GHz, som gør det muligt at ”se” små detaljer op til en halv meter inde i en betonkonstruktion.

Ved undersøgelse af store konstruktioner som for eksempel broer eller meget tykke gulvkonstruktioner kan udstyret arbejde ved 900 MHz. Det giver mulighed for at se længere ind i betonen på be­kostning af detaljeringsgraden.

Endelig kan georadaren arbejde med 400 MHz, som anvendes til at finde emner som afløbsrør, ledninger og gamle olietanke udendørs i dybder fra to til fem meter.

Radargram fra scan af armeret betonplade
Radargram fra scan af armeret betonplade

Rådata fra scanning over kabelrør med georadar
Rådata fra scanning over kabelrør. Der ses to tydelige signaler fra kabelrørene, uden at der har været foretaget nogen form for signalbehandling. Man kan desuden ane et signal fra væggens bagside, der giver en refleksion ved en dybde svarende til ca. 5 nanosekunder.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med?

  • Undersøgelse af jordbundsforhold og lokalise­ring af nedgravede installationer.
  • Kvalitetskontrol af bygninger og anlæg i opførelsesfasen, hvor vi bl.a. kan kontrollere, at konstruktionerne er udført i henhold til tegningerne, og at der ikke findes byggefejl i form af f.eks. stenreder i betonen eller for små dæklag til armeringen.
  • Tilstandsvurdering af konstruktioner, hvor nog­le af de mest almindelige opgaver er måling af betontykkelse og lokalisering af armering og indstøbte installationer.
  • Ved ombygning, hvor der skal bores eller skæres gennem konstruktionen, er der risiko for, at vigtige bærende armeringsdele eller kabelføringer kappes over. Dette kan undgås ved at benytte Georadaren. 

Radargram i aktion
Georadaren i aktion