Grænseoverskridende robotsamarbejde lægger fra land hos Teknologisk Institut

Kurt  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202211

Grænseoverskridende robotsamarbejde lægger fra land hos Teknologisk Institut

Fri adgang til Europas bedste roboteksperter. Sådan lyder tilbuddet fra det nye initiativ ROBOTT-NET, der for nylig bød 80 nysgerrige virksomheder og robotaktører inden for til Open Lab hos Teknologisk Institut - det første i rækken af flere.

Et unikt europæisk netværk af kompetencer
Gennem ROBOTT-NET - der er et samarbejde mellem fire europæiske GTS-institutter i hhv. Danmark, Tyskland, Storbritannien og Spanien - kan danske virksomheder få adgang til de bedste roboteksperter i feltet.

- De danske produktionsvirksomheder skal konkurrere globalt, og for at vi kan konkurrere globalt, har vi brug for at automatisere bredt og bruge de nyeste teknologier, lyder det fra centerchef og ROBOTT-NET-projektkoordinator Kurt Nielsen fra Teknologisk Institut.

ROBOTT-NET-samarbejdet giver danske virksomheder mulighed for at søge en voucher og få hjælp til et problem eller et projekt uden at skulle genopfinde den dybe tallerken.

Ejer af virksomheden Robot At Work, Finn Christensen, deltog i ROBOTT-NETs første af i alt 24 Open Labs. Her ville han høre om mulighederne for at få hjælp til sin idé.

- Det er et super godt projekt, der er sat i søen. Det er godt, man prøver at hjælpe virksomheder med en idé eller et problem hen imod et pilotprojekt, som bliver udført. Konkretiseringen er super godt, fortæller Finn Christensen, der har tænkt sig at søge en voucher.

Søg nu
Open Lab-turnéen fortsætter den 26. maj 2016 hos Manufacturing Technology Centre (MTC) i Storbritannien. I Danmark arrangeres den i samarbejde med resultatkontrakten ”International GTS-samarbejde”, og er tilbage igen til efteråret, hvor virksomheder og robotudviklere kan få videre indsigt i, hvordan man effektivt ved hjælp af automatisering kan øge omsætningen i sin virksomhed.

Man kan dog allerede nu søge om 400 timers kostfri konsulenthjælp til en konkret idé, udfordring eller automatiseringsprojekt - uanset om man er produktionsvirksomhed, teknologiudvikler eller fra universitetsverden.

Læs mere om ROBOTT-NET her og sørg for, at du også følger ROBOTT-NETs LinkedIn-gruppe, så du bliver opdateret med seneste nyt.

I ovenstående video kan du få et audiovisuelt indtryk fra Open Lab-arrangementet samt høre hvorfor, der er brug for ROBOTT-NET.

ROBOTT-NET består af Teknologisk Institut fra Danmark, Fraunhofer IPA fra Tyskland, Tecnalia fra Spanien og MTC fra Storbritannien. Projektet er finansieret af EU.