Grøn Logistik - Transport - Returlogistik

Finn  Zoëga

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72203170

Jorden - Grafik

Grøn Logistik - Transport - Returlogistik

Lastbil i forstørrelsesglasReturlogistik (Reverse Logistics) opfattes ofte som alene omfattende processen med at tilbagetage produkter og/eller emballager med det formål at reducere deponering eller forbrænding. Men i dag er returlogistik mere end dette og dækker over processen, hvor gods flyttes tilbage i forsyningskæden fra den typiske slutbruger til et andet punkt med det formål at skabe værdi, der ikke på anden måde er opnåelig eller i forbindelse med at skaffe sig endeligt af med produktet. Dette stiller krav om effektive systemer og optimerede processer.

"Grøn Logistik - Returlogistik" er stadig på begynderstadiet i forhold til andre logistik aktiviteter i de fleste virksomheder. Ofte løses disse når de opstår og på det sted i organisationen, hvor de opstår og ikke nødvendigvis med en sikkerhed for et samlet økonomisk bedømmelsesgrundlag i en struktureret og lønsom form. Vi sætter fokus på dette – og behandler returen fra fire sider (vinkler).

Angrebsvinklerne

  1. Styring af returflow gennem forsyningskædens fremadrettede flow
    I forbindelse med katalogsalg, postordresalg og E-handel skal virksomhederne uden beregning i 14 dage kunne modtage de solgte varer uden omkostninger for forbrugerne, bortset fra forsendelsesomkostninger. I praksis drejer det sig om 20-40% af de solgte varer, og virksomhederne skal sikre sig, at det er de rigtige varer, man får retur, samt at både varen og emballagen er i så god en tilstand, at varen kan sælges til andre. Omkostningerne til transport, håndtering, reparation osv. er derfor betydelige og skal minimeres.

    Oplæg: Det vil altid være billigere at styre returen i det fremadrettede logistikflow! Hvad kan virksomheden selv gøre for at optimere eller undgå retur i forsyningen?
     
  2. Krav fra omverden - kunder og myndigheder - sekundære markeder
    Tidligere var produkter, der var udtjente hos forbrugerne affald, som producenterne ikke havde noget direkte ansvar for. Myndighederne stiller efterhånden krav om, at producenterne tager ansvar for, at komponenterne indsamles og genanvendes til enten samme formål eller genvindes til andre formål. F.eks. EU-direktiv om elektronikreturnering til ikrafttræden august 2005.

    Oplæg: Nye lovkrav, konkurrencen og kundeønsker betyder at flere brancher i dag må tænke i returforløb! Hvordan kan sådanne løsninger optimeres? og kan virksomheden få penge ud af dette?
     
  3. Integreret eller dedikeret returlogistik
    De to yderpunkter er henholdsvis central og decentral organisering af returlogistik i forsyningskæden. Den første form foreskriver én organisation som ansvarlig for indsamling, sortering og gendistribution af returnerede produkter: Returlogistik ses som en integreret del af virksomhedens eget distributionsnet eller også bliver de outsourcet til en dedikeret tredje part.

    Oplæg: De to yderpunkter er central og decentral organisering af returlogistikken!Hvad er den mest effektive måde at organisere sig på? og hvordan måles effektivitet?
     
  4. Tredje parts returlogistik systemer
    Brugen af en ekstern virksomhed – en tredje part – til håndtering af returflowet er i mange tilfælde en forudsætning for at opnå økonomiske og tidsmæssige gevinster forbundet med konsolidering og et "proces flow". To typer serviceudbydere kan identificeres: 1. Dedikerede ‘processors’: Returcentre som har specialiseret sig i en given branche eller produkt, ofte underlagt regulering fra lovgivningen. 2. Logistiske service udbydere: Tilbyder "reverse logistics" som en del af deres service portefølje.

    Oplæg: Outsource eller klare opgaven selv er et centralt spørgsmål for virksomheder i dag!Hvilke fordele og ulemper er der i de to angrebsvinkler? og hvordan gøres en sådan proces rentabel? for virksomheden og for tredjepart operatøren?