Grøn omstilling af bybusser og renovationsbiler

Christian Hedegaard Gravesen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 83.

Grøn omstilling af bybusser og renovationsbiler

Teknologisk Institut tilbyder rådgivning om omstilling til grønne drivmidler og drivlinjer for bybusser og renovationsbiler. Står I over for et valg af nye tunge køretøjer, vil det i dag være langt sværere end for blot få år siden, hvor diesel med få undtagelser var den eneste valgmulighed. Vi kan hjælpe jer med at finde den optimale løsning i en tid, hvor valget står mellem en række fremdriftsformer såsom standarddiesel, biobrændstoffer, gas/biogas, el og brint, eventuelt i kombination med forskellige hybrid-løsninger.

Vi kan bidrage med værdifuld viden, indsigt og analyser, som præciserer jeres behov ud fra jeres driftsforhold. I får dermed kvalificeret viden om, hvilke køretøjsvalg, der er mest hensigtsmæssige i forhold til jeres virksomheds aktuelle driftsbehov og gældende strategi for klimatilpasning, luftforurening og støj.

I processen med indkøb af bybusser og renovationsbiler tilbyder vi at være med i hele eller dele af processen. Vi kan hjælpe fra start med fastlæggelse af rammer for indkøb til f.eks. at afdække tekniske forhold relateret til køretøj, rute, støj, køreplan mv.

Læs case fra Sønderborg Kommune, som vælger gas efter vurdering fra Teknologisk Institut

 

Vi har sammensat flere forskellige rådgivningspakker herunder til jeres inspiration:

Generel introduktion: Vi giver jer værdifuld viden om følgende emner:

  • Drivmiddelteknologi, status på nuværende markedsandele, barrierer, internationale driftserfaringer mm.
  • Forhold omkring modning af organisation og medarbejdere til ny teknologi.
  • Økonomiske faktorer: køretøjernes indkøbspriser, rest-værdi, uptime og priser på infrastruktur til opladning/optankning. Økonomiske, klima- og miljømæssige konsekvenser af de forskellige valgmuligheder.
  • Faldgrupper i forbindelse opdelte leverancer af bus og ladeløsning ved elbusser.
  • Forhold omkring service, håndtering af havari, indretning af værksted, uddannelsesbehov.

Pris kr. 9.995 kr. ekskl. moms og transport.

 

Teknisk afdækning: Med udgangspunkt i jeres nuværende flåde foretager vi følgende:

  • Dataindhentning, køretøj, ladeinfrastruktur og rutelogning.
  • Afdækning af tekniske forhold relateret til køretøj, rute, støj, køreplan mm. Herunder f.eks. datalogning og simulering.
  • Afdækning af forhold omkring køretøjsperformance, gradeability, batterispecifikation, HVAC forbrug ift. forventet klima.
  • Afdækning af tekniske forhold relateret til infrastruktur, ladeeffekt, tab, påvirkning af køretøjsperformance (del af simulering).

Pris efter tilbud

 

Assistance i forbindelse med udbudsskrivning

  • Generel gennemgang og kommentering. Herunder verificering af gennemførlighed for anvendelse af de i udbudsteksten valgte køretøjer og tilhørende infrastruktur

Pris efter tilbud

 

Efter indkøb af bybusser og/eller renovationsbiler kan vi tilbyde:

 

Uddannelse af jeres medarbejdere og kursus i sikkerhed

  • Chaufføruddannelse / L-AUS uddannelse.
  • Indretning af værksted, 'Brand og redning', sikkerhed generelt.

Pris efter tilbud

 

Opfølgning på indkøbte køretøjer

  • Test af batteriers performance og degradering.
  • Test af støj og emissioner.
  • Erfaringsopsamling og evaluering.

Pris efter tilbud

 

Kompetent og faglig bistand af erfarne konsulenter

Teknologisk Institut har mere end 30 konsulenter med et solidt afsæt i autobranchen, og vores specialister har stor erfaring med alternative brændstoffer: brint-, gas- og elbiler, tilhørende infrastruktur, totaløkonomi, organisationsmodning og andre vigtige parametre til at understøtte en bæredygtig grøn omstilling. Som det eneste konsulenthus i Danmark råder Teknologisk Institut over egne forsøgsfaciliteter til motorer, batterier, person- og varebiler, busser og lastbiler.

Teknologisk Institut samarbejder med konsulenten Martin Messer Thomsen.