Grønne teknologier til bygninger testes og udvikles

Ole  Ravn

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202521

Gleeb - Kontorlandskab

Grønne teknologier til bygninger testes og udvikles

GLEEB - logo

GLEEB – Green Lab for Energy Efficient Buildings, er et nationalt testlaboratorium der dækker stort set alle teknologier til energieffektivisering og udnyttelse af vedvarende energi i den enkelte bygning. Det gælder f.eks. komponenter til klimaskærm, varme og ventilationsanlæg, varmepumper, solvarme, solceller, biobrændsler, energistyring og intelligente facader.

Kombinationen af test, dokumentation og rådgivning med den nyeste teknologiske viden hjælper GLEEB Danmark på vej mod målet om at blive uafhængige af fossile brændsler – og styrker samtidig danske virksomheders udvikling og markedsføring af energieffektive teknologier til det voksende marked for bæredygtigt byggeri.

GLEEB opererer på tre niveauer

  • Komponentniveau – traditionel test og udvikling af komponenter
  • Systemniveau – test og udvikling i EnergyFlexHouse og EnergyFlexOffice
  • Bygningsniveau – test og udvikling i nyopført eller energirenoveret byggeri

EnergyFlexOffice er et stort nyt laboratorium. En hel etage er bygget om til et multifleksibelt laboratorium, hvor der arbejdes med alle teknologier relevante for energieffektivt erhvervsbyggeri. Det gælder ventilation, opvarmning, køling, solafskærmning, dynamiske facader, luftkvalitet, belysning, akustik, fleksibelt energiforbrug, styring og synliggørelse af energiydelser.