Gylle er guld værd

Jørgen  Hinge

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72203293

Gylle er guld værd

Danmarks største producent af økologiske grøntsager og æg ser nye muligheder med hjælp fra AgroTech.

Som økologisk grøntsagsavler har man sit at kæmpe med. Sygdomme fra husdyr kan teoretisk set smitte mennesker, hvis smitten overføres til grøntsager via husdyrgødningen, og udnyttelsen af næringsstoffer i de økologiske afgrøder kan være for lav. Det besluttede Axel Månsson, én af Danmarks største producenter af økologiske grøntsager og æg, sig for at gøre noget ved. AgroTech blev bedt om at komme med et innovativt bud på, hvordan nye installationer kan afhjælpe udfordringerne.

Skridt for skidt
For at få overblik over, hvilke innovative idéer der kunne gøre en forretningsmæssig forskel for Axel Månsson, gennemgik vi bl.a. afsætning, produktionsstyring og forretningsudvikling. Den umiddelbare anbefaling lød på at etablere et biogasanlæg, og med vores hjælp blev der skaffet 100.000 kroner, så beregningerne kunne tages til næste niveau. Da det stod helt klart, at et biogasanlæg var en rentabel løsning, hjalp vi med at søge etableringsstøtte, som resulterede i 14 millioner kroner– svarende til 30 % af de samlede anlægsomkostninger.

Forretningen blev udviklet
Alex Månsson har udviklet sin eksisterende forretning og skabt grobund for et nyt forretningsområde: Med et biogasanlæg bliver smitterisikoen fjernet, udbyttet bliver større, grøntsagerne får flere næringsstoffer, og samtidig vil virksomheden i fremtiden få indtægter fra salg af biogas.

Axel Månsson, direktør for Månsson A/S
”AgroTech kender alt til sammensætningen af husdyrgødningen og ved også, hvordan man får belyst alle sider af projektet i en ansøgning. De sidder selv inde med en masse viden og opsøger ny viden på området, hvis det er nødvendigt. Terminologien er på plads – de ved, hvad de snakker om, og kan derfor få ansøgningerne igennem betydeligt bedre end os. Samtidig taler de et sprog, der er til at forstå. Vi har nu fået gang i et samarbejde med Bionaturgas Danmark, som skal stå for projektering og administration af anlægget, og AgroTech vil fremover bidrage med beregninger af råvarer, mængder, output mv.”