Håndbøger fører ny viden helt ud i krogene

Claus  Pade

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 83.

Håndbøger fører ny viden helt ud i krogene

I august 2007 udgav Teknologisk Institut to håndbøger om fremtidens beton den såkaldte selvkompakterende beton (SCC). Det er praktiske vejledninger, som Danmarks største betonproducent, Unicon A/S, har haft stor glæde af. De er bl.a. blevet brugt for første gang på et stort kundemøde, hvor der blev udleveret 50 sæt.   

Siden år 2000 er anvendelsen af meget flydende betontyper blevet udbredt både i betonindustrien og på byggepladserne. Kært barn har som bekendt mange navne, og de nye betontyper er både blevet kaldt flydebeton og vibreringsfri beton. Der er dog efterhånden skabt konsensus om at anvende betegnelsen SCC, der er en engelsk forkortelse for Self-Compacting Concrete, eller på dansk: selvkompakterende beton. 

Som med alt andet nyt kræver det ny viden og erfaring at opnå gode resultater med SCC. I 2003 blev der derfor søsat et innovationskonsortium om SCC med i alt 17 partnere, herunder Teknologisk Institut og Danmarks største betonproducent, Unicon A/S, www.scc-konsortiet.dk.

Et af de vigtigste resultater var udarbejdelsen af to håndbøger, med gode råd og anvisninger til hhv. sammensætning af SCC og udførelse af betonkonstruktioner med SCC. Med let forståelige beskrivelser og håndregler omsættes den nye viden til brug i det daglige arbejde på betonfabrikkerne og på byggepladserne. Teknologisk Institut udgav håndbøgerne i forbindelse med SCC-Konsortiets afslutning i august 2007.

Hos Unicon A/S udgør SCC i dag næsten 30 % af produktionen, og de har i høj grad brug for at formidle de nye budskaber til deres kunder, som varierer fra de største entreprenører til helt små murerfirmaer, for at sikre den positive udvikling, som er helt unik i europæisk sammenhæng.

- Vi har nu fået et værktøj, der hjælper os i den daglige kommunikation med vores kunder, vi begynder simpelthen at tale samme sprog og kan derfor undgå tidligere tiders fejl og misforståelser, siger Jørgen Schou.

Unicon har således afholdt deres første store kundemøde om SCC og ved den lejlighed udleveret 50 sæt af håndbøgerne.

- Vi vil gerne yde en god service overfor vores kunder, og håndbøgerne er et vigtigt redskab til at nå ud i alle kroge og dermed sikre en god kvalitet og tilfredse kunder, siger Jørgen Schou.