Her er beviset: Krammerobot virker

Lone  Gaedt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 82.

Her er beviset: Krammerobot virker

Tårer, kys og kram. Telenoid fremtvinger trods sin anonyme, androgyne fremtoning store følelser i dens brugere.

DR3's "Videnskabsmagasinet" satte fornylig spot på den japanske terapirobot Telenoid, da de med et kamerahold besøgte Den Sociale Virksomhed Guldborgsund - et aktivitetscenter for voksne handikappede, hvor Teknologisk Institut har testet Telenoid.

En af programmets værter, journalist Kathrine Krone, blev selv "ramt" af teknologien og måtte tørre adskillige tårer af kinden efter mødet med den mærkværdige, terapeutiske skabning.

- Jeg har tænkt en del over, hvorfor journalisten - som i øvrigt gør det så godt - reagerer som hun gør, og jeg tror, det har forbindelse til en tanke, oplevelse, følelse, stemning eller andet, som Telenoid associerer til eller kalder på hos hende. Og dermed at Telenoid for netop hende og lige dér kan en masse, siger seniorkonsulent Lone Gaedt fra Teknologisk Institut og fortsætter.

- Jeg tror, at det er med Telenoid som det er med PARO - at vi ser nogle personer, i nogle situationer og relationer have den lykkeligste og stærkeste match med teknologien.

Du kan se hele udsendelsen her, hvor også centerchef Troels Oliver Vilms Pedersen er i studiet med et par robotter - eller se et kortere klip her, hvor Telenoid beviser sit værd i selskab med Sebastian fra Den Sociale Virksomhed Guldborgsund.