Højere produktivitet - ja gerne, men hvordan?

Torben  Jensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 65.

Højere produktivitet - ja gerne, men hvordan?

Februar 2010

Debatten blandt ledere og politikere landet over går på at øge produktiviteten i Danmark, så vi kan holde trit med de førende lande i den globale konkurrence. Kritikken går på, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke udnytter alle ressourcer, og produktiviteten er for lav. Med den spritnye minister på forskning og udvikling tror vi i Center for Arbejdsliv, at der vil komme endnu mere fokus på implementering af high technology og udvikling af avancerede arbejdsprocesser.
Motivationen er klar: Danmark må simpelthen tilbage til toppen af listen over de mest produktive nationer.

Danmark har lige nu gang i en levende diskussion om produktivitet – underforstået, vi er ikke produktive nok sammenlignet med resten  af verden! Åh tænker man(), når man læser de manende overskrifter i førende erhvervsblade og universitetstidsskrifter, jeg burde nok også tage mig lidt mere sammen.
Men er det nu også løsningen – at tage mig (os) lidt mere sammen? I enkelttilfælde måske, men for landet som sådan vil det måske være mere udbytterigt at se på: Hvad laver vi, hvordan gør vi det, og får vi tilstrækkeligt ud af indsatsen?

Først lidt om produktivitet. Det kan defineres på mange måder, men en hurtig brugsorienteret version kunne være: Hvor mange styk/ydelser får jeg ud af hver anvendt krone eller time? Det er selvfølgelig i sig selv vigtigt, og ingen tvivl om at dette mål til stadighed skal i front. Et andet lige så vigtigt spørgsmål er imidlertid effektiviteten. Udfører jeg den rigtige opgave?  I forlængelse af det spørgsmål bør fokus i debatten efter min mening rettes mere mod, hvad der skal udføres, og hvordan vi gør dét bedst og billigst.

Der er en del faktorer i spil. De to, som jeg oplever mest presserende at tage op, er udvikling af arbejdsprocesser og udvidet brug af teknologi. Vi har simpelthen brug for flere high end løsninger – forstået som højteknologi anvendt i avancerede arbejdsprocesser.  Vi kan simpelthen ikke nøjes med mindre, og det vil gavne både industrien, sygehusene og i undervisnings- og forskningsprocesser. I praksis vil det betyde, at den konkrete opgaveløsning skal ’nytænkes’, så arbejdskraften kan bruges optimalt og så teknologiunderstøttet som vel muligt. Det vil sige, at der skal mere teknologi ind - også i de brancher, som ikke i forvejen har så meget tradition for det. Denne ekstra brug af teknologi skal foregå intelligent, økonomisk og etisk ansvarligt: I eksempelvis sundhedssektoren skal nye værktøjer ikke erstatte den mellemmenneskelige kontakt, tværtimod skal den give mere tid til samvær ved at løse så mange mekaniske rutineopgaver som muligt.

Avancerede arbejdsprocesser understøttet af nyeste teknologi
Arbejdsprocesser:
Fra A til Z når vi behandler en hjertepatient på hospitalet, når vi underviser en skoleelev eller en universitetsstuderende, og når vi producerer smukke møbler til kræsne kunder i ind- og udland. Gennemtænk hvert eneste led i kæden – hvad gør jeg, hvad gør du – så forløbet bliver så kort, klart og effektivt som muligt.

Højteknologi: At vi supplerer/udvider den menneskelige tænkning og håndsnilde med teknologi – med avancerede teknikker, undersøgelses- og produktionsudstyr, der gør det muligt både at effektivisere produktionsprocessen og forbedre arbejdsvilkårene for de involverede medarbejdere.

Mønsterbrydende læringsrum
Uanset de bekymrede udsagn i dagspressen om Danmarks Birgit Lubker står og taler, til konference.ringere konkurrenceevne, så er Danmark altså stadig et i særklasse veluddannet land – og netop derfor skal vi i langt højere grad end tidligere tage forskningen ind i udviklingen.
Tag nu bare spørgsmålet om implementering: Hvad afgør, at ny viden, arbejdsprocesser og teknologi slår igennem på en konkret arbejdsplads? Hvordan bliver vi dygtigere til at få alle med?
Kort sagt, hvordan forkorter vi tiden fra noget nyt er udviklet, til det er taget i brug?

I Center for Arbejdsliv er vi i øjeblikket meget optaget af de nyeste forskningsresultater fra eksempelvis DPU om mønsterbrydende arbejdspladslæring: Hvilke forudsætninger, strategier, metoder og resultater er i spil her? Et afgørende punkt er, hvordan vi understøtter og integrerer individuel læring med organisatorisk læring. Altså hvordan sikrer vi, at et udviklingsprojekt i en afdeling ’bundfælder’ sig hos hver eneste medarbejder, så arbejdspladsen får en reel mulighed for at høste gevinsten af sin investering i udvikling - til gavn for borgerne/kunderne, for den faglige stolthed hos medarbejderen og for bundlinjen?

Lige nu er rigtig mange arbejdspladser begunstiget af de midler, som staten yder i puljer til arbejdsmiljø, arbejdskraftbesparende tiltag og innovation. I Center for Arbejdsliv har vi allerede nu brugt ovenstående tankesæt som input til mange succesrige udviklingsprojekter; men vi oplever også, at der rigtig mange steder er mulighed for at nå endnu længere. Brug derfor ovenstående som anledning til at overveje jeres egne arbejdsprocesseer og teknologianvendelse – Er I tilfredse, eller er der rum for forbedring?

Og som nævnt i indledningen - med en spritny minister på forskning og udvikling tror vi, at der vil komme endnu mere fokus på implementering af high technology og udvikling af avancerede arbejdsprocesser: Vi kan hjælpe danske arbejdspladser tilbage til toppen af listen over de mest produktive nationer.

Tekst af Manisha Mie Petersen                                  
Billede: Nærvær, Birgit Lübker og deltagere