Hvis det skal lykkes at udbrede velfærdsteknologi i kommunerne, skal både borgere og medarbejdere tages i ed

Jørgen  Løkkegaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202170

Hvis det skal lykkes at udbrede velfærdsteknologi i kommunerne, skal både borgere og medarbejdere tages i ed

Alle landets kommuner har i disse år fokus på brug af velfærdsteknologi på ældre- og handicapområdet. En stor udfordring er at implementere løsningerne ordenligt - og få borgere og medarbejdere til at støtte op om brugen.

December 2013

Billede af et program fra dagen med carenet logo i toppenDen 28. november afholdt Center for Arbejdsliv i samarbejde med Robotteknologi CARENET arrangementet ”Velfærdsteknologi & Arbejdsmiljø”. Der deltog 50 personer fra kommuner, virksomheder og organisationer med interesse inden for velfærdsteknologi og arbejdsmiljø. Heraf var der 31 repræsentanter fra 17 kommuner. Det helt store omdrejningspunkt for dagen var brugerinddragelse og implementering af teknologi. Der er langt fra at foretage investeringer i velfærdsteknologiske løsninger til at opnå effekt og bedre bundlinje. Der skal satses på systematisk implementering, hvor medarbejderne inddrages i hele processen. Man skal klæde medarbejderne på med kompetencer og uddannelse samt give dem ejerskab til projektet.

Center for Arbejdsliv stod for det indledende oplæg om velfærdsteknologi og ibrugtagning i relation til medarbejderne i kommunerne. Der er på nuværende tidspunkt kun få eksempler på, hvordan velfærdsteknologien påvirker arbejdsmiljøet, da det stadig er et nyt område. Men sikkert er det, at det som ved andre typer af forandringsprocesser kan have både positive og negative effekter for medarbejderne.

På den positive side kan velfærdsteknologi være med til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø, bl.a. ved brug af loftslifte, bade-bækkenstole, benløftere etc. Nogle teknologier reducerer nedslidning af medarbejderne. Andre bevirker, at arbejdsprocesser omlægges eller helt forsvinder. Eksempelvis kan et vasketoilet være med til at gøre borgere mere selvhjulpne og kan også tage en arbejdsopgave fra medarbejdere, som vedkommende nok ikke vil savne. Brug af teknologier der gør borgere mere selvhjulpne, samt forflytningsteknik, loftslifte mv. kan f.eks. gøre, at der kun behøves at være en og ikke to hjemmehjælpere, der tager ud til en borger, når de skal ud af sengen eller på toilettet - ud fra et fornufts- og økonomisk synspunkt er det en ganske god ide.

På den negative side kan medarbejderne være bange for, at de kan blive overflødige, når de oplever, der kommer teknologi og ’robotter’, som kan gøre arbejdet. De kan føle tab af kompetencer, når nye teknologier skal betjenes.

Hvad kan der gøres?
Noget af det der kan gøres for at sikre tilfredse medarbejdere, og samtidig en god implementering af velfærdsteknologi, er at involvere medarbejderen i processen. Det er ikke nogen ny sandhed, men alligevel er det godt at repetere. Fordele ved at involvere medarbejderen er bl.a.:

  • Mindske modstand ved senere gennemførsel.
  • Informere: Skabe faktisk viden om teknologi og arbejdsrutiner.
  • Skabe forståelse: Hvorfor skal det ske?
  • Skabe accept: Forpligtelse til løsningen.
  • Udnytte medarbejdernes gode ideer og særlige viden.

Nu skal det hele ikke opleves som gråt-i-gråt, for ny teknologi, ændrede arbejdsprocesser og andre forandringer giver også nogle nye muligheder: Man kan få et mere spændende job, ny viden og kompetencer, overflødige arbejdsprocesser kan forsvinde, og man kan lære sine kollegaer at kende på en ny måde. Men det kræver, at man gennemfører en implementeringsproces, hvor medarbejderne inddrages mest muligt.

Planen for digital velfærd - en lettere hverdag
Arrangementets anden del tog udgangspunkt i den nationale udrulning af vasketoiletter, spiserobotter og hjælp til løft. Der var blandt deltagerne en bred enighed om, at det store gennembrud for brugen af velfærdsteknologi stadig manglede at indfinde sig. Alle kommuner er i gang med deres egne velfærdsteknologiplaner og -projekter. Man mangler dog stadig at se de større projekter, hvor man virkelig kan se, det nytter noget. Der var flere steder en frustration over, at man fra politisk hold havde besparelsesbrillerne på, når man gik i gang med projekterne. Det kunne betyde, at man gevinstrealiserede, inden man havde opnået effekten - med andre ord: Man høstede, før man såede!

Planen for digital velfærd - en lettere hverdag er for kommuneren et pres for at skulle opnå resultater ved brugen af velfærdsteknologi. Det kan også tænkes at være den løftestang, der skal bringe teknologien videre fra bare at være test og projekter til egentlig udrulning og drift.


Billede fra dagen, hvor der sidder tre gruppe af mennesker omkring tre borde i et rum
Rundbordsdialog om de tre teknologier: Spiserobot, hjælp til løft og vasketoiletter. 

Teknologisk Institut tilbyder rådgivning om implementering af velfærdsteknologiske løsninger lige fra strategisk planlægning af processen til medarbejderinddragelse og opnåelse af gevinstrealisering.

Yderligere viden

FÆLLESOFFENTLIG STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD 2013-2020 

DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

Billede af Digital velfærd - en lettere hverdag forside

Udgivet af: REGERINGEN/KL/DANSKE REGIONER, september 2013

Om Carenet og flere oplæg fra dagen