HybridGriber

Søren Peter Johansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 59.

HybridGriber monteret på en robotarm.

HybridGriber

HybridGriber er et fleksibelt redskab til håndteringsprocesser i fremstillingsindustrien og lignende anvendelsesområder. Den er designet til at være arbejderens nye bedste ven: Den kan udføre gentagende opgaver med stor fleksibilitet i mange forskellige emnescenarier, hvilket gør arbejderen i stand til at være mere produktiv. Ingen anden robotgriber har tidligere haft denne grad af fleksibilitet og tilpasningsmuligheder til en så overkommelig pris.

På samme måde som en svensknøgle tjener mekanikeren som et fleksibelt værktøj lige ved hånden, er HybridGriber klar til at blive konfigureret til dine håndteringsopgaver på bare et øjeblik. Med hurtig og intuitiv kalibrering leverer HybridGriber utrættelig håndteringspræcision i en bred vifte af situationer. Og fingrene kan endda udskiftes og specialtilpasses til specifikke opgaver, hvis der er behov for det. Dette gør HybridGriber til en yderst original opfindelse, som markerer overgangen til en ny æra med prisbillige, fleksible, robuste og brugervenlige robotgribere.

HybridGriber er et billigt alternativ til de mest avancerede og dyre griberløsninger, som i dag findes på markedet med et markant højere prisniveau. Den er meget nemmere at betjene og rekalibrere end faste samlebåndsløsninger og tilbyder billig fleksibilitet til en lang række opgaver. HybridGriber er i stand til at håndtere emner af mange forskellige materialer med mange forskellige former, størrelser, overflader og tyngder.

Mange interessante teknologiske opfindelser henter inspiration i erfaringer fra det virkelige liv. HybridGriber er et af disse eksempler - Dens design er inspireret af den menneskelige hånd. Hvis en menneskelig hånd kan udføre opgaven, så kan HybridGriber også. Resultatet af denne vision er en robothånd, der kan håndtere en lang række emner med vidt forskellige håndteringskrav - Fra et lille og skrøbeligt æg til en metalcylinder på fire kilo.

HybridGriber skiller sig ud fra andre gribere på følgende måder:

  • Nem at kalibrere og justere  Se demo |
    I kalibreringsprocessen kan operatøren gøre brug af de evner vi, som mennesker, opnår gennem erfaring og læring. Ved at bygge bro mellem menneskelig viden og robottens håndtering gør den simple og intuitive rekalibrering HybridGriber til et nyttigt produktivitetsværktøj for arbejderen.

  • Fleksibel håndtering  Se demo |
    Mens andre gribere former det emne de håndterer, former HybridGriber sig efter emnet. Det banebrydende fingerdesign gør HybridGriber i stand til at håndtere emner på en meget nænsom og fleksibel, og alligevel fast, måde. Denne nye tilgang til gribning tilbyder et forbløffende stærk og stabilt griberesultat af skrøbelige såvel som tunge emner af alle typer af form, størrelse og overflade.

  • Robust og slidstærk  Se demo |
    De fleste operatører ved dette: Før eller siden vil der ske noget, som ikke var planlagt. En almindelig griber bliver ofte beskadiget eller ødelagt, når den kolliderer med en hård overflade. HybridGriber er ikke nogen almindelig robothånd i dette henseende. Det bløde og elastiske materiale i de trykluftdrevne fingre gør, at HybridGriber kan klare en stærk kollision med et tungt objekt eller en hård overflade i arbejdsrummet. Du behøver ikke engang at rekalibrere HybridGriber efter en kollision - Bare fortsæt med opgaven som om intet var hændt.

  • Mobil og sikker | Se demo |
    Operatøren kan nemt og hurtigt flytte HybridGriber rundt i produktionshallen efter behov. Strømstikket sættes i, og så er sikkerhedssystemet aktiveret. Sikkerheden kan indstilles specifikt til forskellige placeringer i produktionen.

  • Vandafvisende  Se demo |
    Normalt vil de elektriske komponenter i en griber gøre den sårbar over for vand og skidt. HybridGriber opererer med fuld funktionalitet i våde miljøer og endda når emnerne er placeret under vand. Det nyskabende fingerdesign håndterer nemt emnernes glatte overflader.

  • Prisbillig og brugdefinerbar
    HybridGriber er mere omstillingsvenlig end andre robotgribere i samme prisklasse, fordi dens fingre kan produceres i forskellige størrelser og former til specifikke behov. En traditionel griber har de indstillinger, dens designer har valgt. Positionen og rotationen af HybridGribers fingre er uafhængig af deres funktion, hvilket gør dig i stand til at positionere og kalibrere fingrene til en specifik opgave.