Hyundai besøger Teknologisk Institut

Anders Billesø Beck

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 23 32.

-

Hyundai besøger Teknologisk Institut

I forbindelse med Hyundai Archery World Cup-finalerne i Odense var repræsentanter fra den koreanske bilfabrikant Hyundai på besøg hos Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi. Her fik de lejlighed til at se og høre om Teknologisk Instituts robotinnovationshaller samt møde et par af de start-up-virksomheder, der har fået base i centeret.

Hyundai er som de fleste store bilproducenter førende inden for automatisering af deres bilproduktion, hvor store robotanlæg svejser og samler bilerne. Forbrugernes efterspørgsel til en højere grad af individuel tilpasning og variation gør, at bilproducenterne nu står med mange af de udfordringer, Teknologisk Institut arbejder med. Det spår teamleder og robotekspert fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi Anders Billesø Beck.

- Det vi arbejder med til daglig er teknologi til små og mellemstore virksomheder, som efterspørger fleksible robotter, der kan producere mere end ét produkt og i flere variationer. Dette er ikke klassisk for bilbranchen, men de er på vej i samme retning. Derfor står de over for mange af de samme udfordringer. De har allerede automatiseret den overordnede produktion, men står nu overfor at skulle lave flere variationer af den samme bil, uddyber Anders Billesø Beck.

Odense Robotics stod for rundvisningen i Odenses robotmiljø med følge af Odenses borgmester, Anker Boye. Teknologisk Institut var første stop i rundvisningen hos et par udvalgte odenseanske robotvirksomheder. Efter besøget hos Teknologisk Institut gik turen videre til Universal Robots, MiR samt Scape Technologies.

Hyundai er verdens fjerdestørste bilproducent og har verdens største integrerede bilfabrik. Som en del af Hyundai-koncernen producerer Hyundai Heavy Industries - der har udgangspunkt i skibskonstruktion - også robotter der bruges overalt i Hyundais produktion.

-
-
-